Se enkelt indlæg
Gammel 12-09-2008, 16:01   #274
Benny Gerhard
Skal snart betale husleje på K10
 
Benny Gerhards avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-09 2007
Lokation: Gladsaxe
Alder: 79
Indlæg: 839
Styrke: 18
Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10
FOLKETINGETS OMBUDSMAND
Gammeltorv 22
DK-1457 København K

Benny Gerhard
2860 Søborg

www.ombudsmanden.dk [email protected]

Lægekonsulentudtalelser i sociale sager

Jeg har modtaget din e-mail og din telefax af 1. september 2008 - begge med bilag.

Dine henvendelser og det medfølgende materiale handler hovedsageligt om kommunale lægekonsulenters rolle i sociale sager.

I den forbindelse stiller du mig et spørgsmål om udtalelsen fra Gladsaxe Kommunes lægekonsulent i din sag. Blandt de bilag du har sendt mig, er en lægekonsulentudtalelse af 11. maj 2000 i din sag om hjælpeordning efter den dagældende § 77 i serviceloven fra speciallægekonsulent i almen medicin Claus Bjerregaard. Så vidt jeg forstår, mener du at denne udtalelse er urigtig, og at den har voldt dig stor fysisk og psykisk skade og desuden har kørt dig økonomisk i sænk.

Så vidt jeg forstår på det materiale du har sendt mig, har den pågældende lægekonsulentudtalelse været omfattet af behandling ved domstolene.

Ombudsmandens virksomhed omfatter ikke domstolene (§ 7, stk. 2, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand (ombudsmandsloven)).

Desuden skal en klage til ombudsmanden være indgivet "inden et år efter, at forholdet er begået" (§ 13, stk. 3, i ombudsmandsloven), ligesom ombudsmanden ikke kan behandle klager over forhold der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse (ombudsmandslovens § 14).

Ud fra dine henvendelser med bilag antager jeg at jeg - på grund af de begrænsninger der gælder for min virksomhed - er afskåret fra at foretage mig noget i anledning af din klage over indholdet af lægekonsulentudtalelsen af 11. maj 2000 i din sag.

Ud over det materiale der vedrører din konkrete sag, har du sendt mig kopi af et brev af 19. august 2008 med bilag fra læge Jytte Hestbech til sundhedsministeren. Dette materiale handler også om brugen af lægekonsulenter i sociale sager.

Jeg forstår at dette - mere generelle - materiale blot er sendt til min orientering, og jeg foretager mig derfor ikke noget i den anledning.

Samlet foretager jeg mig herefter ikke mere i anledning af dine henvendelser. Da din klage vedrører en bestemt lægekonsulent i Gladsaxe Kommune, Claus Bjerregaard, har jeg efter principperne i persondataloven orienteret ham om din klage. Jeg har - ligeledes efter principperne i persondataloven - orienteret Jytte Hestbech om din henvendelse.

Jeg vedlægger desuden de bilag du har sendt mig.

Med venlig hilsen
Jens Møller Direktør
__________________


Jeg har det som BLOMMEN i et æg, kun "SKALLEN" adskiller mig fra livet. (Benny G)
Benny Gerhard er ikke logget ind   Besvar med citat