Emner: På gaden
Se enkelt indlæg
Gammel 19-04-2017, 13:40   #22
Cerenia
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 19-04 2017
Indlæg: 2
Styrke: 0
Cerenia er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Vagabonden Se meddelelser
Hej Cerenia

Jeg synes du rammer hovedet på sømmet der. Det har i mange år været mit største ønske at finde et bofællesskab med eget tekøkken og bad, når jeg i perioder har brug for at trække mig lidt tilbage og have ro. Jeg har brugt rigtig mange timer på internettet for at lede efter et, og jeg har spurgt i lokalpsykiatrien i de sidste 4 kommuner om der var nogen som kendte noget sådan eller om de kunne hjælp mig med at finde et sted, og svaret har alle gange været, at det fandtes ikke lige i deres kommune og i to tilfælde var blevet skåret væk samt at ingen kendte til steder i andre kommuner, hvorfor jeg selv måtte prøve at kigge efter noget.

Jeg spurgte rent faktisk efter en pædagog som vejleder, da jeg flyttede hertil for et par uger siden, og skulle ‘visiteres’ i lokalpsykiatrien, fordi den støtte jeg tidligere har fået virkede som en belastning for mig, fordi de enten ville gå en tur med mig eller høre mig fortælle om traumer i mit tidligere liv, og det var på ingen måde konstruktivt og trak mig kun længere ned. Den nye lokalpsykiatri synes det virkede som et lidt besynderligt ønske at få en pædagog som vejleder. Hvad kunne en sådan gøre bedre end andre, var modspørgsmålet. Nu har jeg fået en socialrådgiver som kontaktperson i en time hver fjortende dag, og efter vores indledende snak kan jeg forstå at der ikke er nogle muligheder for hjælp til at finde den bolig, jeg har brug for til at få mine ressourcer tilbage.
Det lyder ret vildt at der ikke er et tilbud for dig. Desværre er jeg ikke inde i lovgivningen på det udover at der i serviceloven står at borgere som har svært fysisk eller psykiske udfordringer skal tilbydes hjælp fra kommunen..

Det virker ikke som om løsningen er et nyt hjem - det har du jo prøvet og jeg tror desværre ikke der findes et hjem som opfylder dine kriterier. Derimod tror jeg løsningen er at du skal lære at leve med din tilstand og få hjælp således at du kan bo i en lejlighed/hus/bofællesskab uden for mange af dine gener. Men ja det vil jo være kommunen så skal bedømme og yde den rigtige hjælp til dig.
En socialrådgiver 1 time hver 14. Dag er jo slet ikke nok ud fra de problematikker du beskriver.
Cerenia er ikke logget ind   Besvar med citat