[gunvor]

Afkrydsningen ved § 29 går konkret på at indhente om andre rent private forhold dele af fra andre dele af forvaltningen el. andre forvaltningsmyndigheder.

Har man som kontanthjælpsmodtager ingen rent private forhold, som er relevant og nødvendige for behandlingen af denne ydelse bør man ikke krydse under i dette felt. Det kunne f.eks. være en børnesag i anden del af forvaltningen, hvor der er mistanke om, at barnet mistrives. Hvorvidt dette er relevant i forhold til behandlingen af den konkrete sag bør altså vurderes før der afkrydses.

Desværre ”glemmer” KL (som udformer blanketterne), at skrive hvad der netop står i PDLs § 5, stk. 1- 3, dog nævner de at de er trådt i stedet for tidl. § 28 i Forvaltningsloven. Man bør bemærke, at der her skrives behandle: dvs. at dataindsamler behandler sagen, men må ikke forveksles med indhenting og videregivelse! Og specielt videregivelse bør man være opmærksom på, da det jo kan forekomme, at der bliver berørt også meget personlig forhold, som man jo ikke vil have fagforeningen el. andre har kendskab til, endsige de har nødet at have kendskab til i samme detajlegrad, som nogle SB’erne sidder og graver i andre.

Det er nemlig meget væsentlige: PDLs §5, stk. 2 handler om finalitétsbegrebet, (el. formålsbestemthed på dansk), dvs. der skal være et formål med at indhente og behandle. Man kan altså ikke bare indsamle. DER SKAL VÆRE ET SAGLIGT FORMÅL. Dette må SB’er el. andre kunne redegøre for, da hvis de ikke engang selv kan, så har de jo ikke et formål. Og sætningen: det skal fordi vi skal behandle din sag er for bred, hvis der indhentes fra hid til did. Desværre virker de ikke til at mange kender PDL omkr. netop disse første og grundlæggende § ’er. Hvis man senere skal indhente noget, som er uforeneligt med dette formål, kan man heller ikke dette. Trods et samtykke er gældende indtil man kalder det tilbage (mens én sag kører).

PDLs § 5, stk. 3: også kaldet proportinalitetsprincippet og handler om: at de oplysninger, der indhentes og behandles SKAL VÆRE RELEVANTE OG UDTRYKKELIGE, dvs. man kan ikke indhente oplysninger, der ikke har overensstemmelse med det saglige formål i §5, stk. 3, el. hvad man nu lige finder for på at ville indhente (også behandlingen skal ses i forhold til saglighed).

Det er netop disse 2 i § 5, der reelt skulle forhindre unødig indhentning af oplysninger. (Hvilket vi alle ved der gøres mange steder. Og igen sikkert pga. af mange ikke har kendskab til el. har forstået PDL).

PDLs §6 handler om behandling af ganske alm. oplysninger: den vil være svær at komme udenom. Eks. er: Hvis man lever papirløst, dvs. civilstand. Ligesom øk. forhold, arbejds- og ansættelsesforhold, udd.mæssige forhold og boligforhold.

PDLs § 7: handler om behandling: racemæssigt el. etnisk baggrund, politisk, religiøs el. filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold (findes under alle omstændigheder allerede i Retssikkersikkerhed lovens § 11a omkr. indhentning, men ikke videregivelse).

Yderligere kan behandles og videregives også oplysninger om helbredsmæssige forhold (relevans for sygdagpenge hvad angår behandling, men måske ikke altid for videregivelse el. detajlegraden af denne). Og sidste punkt seksuelle forhold: som jeg finder helt vanvittig står i denne sammenhæng udbetaling af ydelse. PDL er lavet for at dække alle i Danmark og mange tænkelige situationer, som ikke alle er saglige og relevante set i en sammenhæng, hvor det handler om at få og opretholde et arbejde og ydelserne, der høre til dette.

Der er jo intet til hindrer for at forvaltningen udelader dele af behandlingsmulighederne i PDLs § 7. Jeg ville personligt nægte at oplyse noget, også uanset om det evt. handlede om krænkelse af mindreårrige, da det jo er en politisag, og en sådan bør overlades til politiet. ( Man bør derfor overveje, hvorvidt det er nødvendigt, at indhente oplysninger om de ovenstående 6 første ting og sidste punkt (seksuelle forhold), og behandle og hvorvidt det er relevant at videregive oplysninger til nogen omkr. disse forhold. Eneste tilfælde, hvor jeg kan forestille mig (og der er forhåbentlig ikke mange tilfælde) er en transperson, som på arbejdet f.eks. bliver diskrimineres pga. at være transperson, og derved måske har svært ved at forblive i job el. få ansættelse, når transpersonen møder frem til ansættelsessamtaler.

Hvis man ikke mener, de har noget at gøre i disse 6 første el. sidste: kan man jo strege dem over nederst i skemaet og samtidig skrive sin underskrift nederst på også denne side, således at det er klart, man ikke har givet samtykke til dette.

Tager man f.eks. racemæssige og etnisk baggrund har det ikke noget sagligt formål (PDLs § 5, stk. 2), hvis man f.eks. alene har status, som dansk statsborgerskab og ens forældre ikke, da § 5, stk. 3 (relevant og udtrykkelig) medmindre ydelsen er afhængig af disse forhold (evt. mindre ydelse) el. der er konkrete problematikker mel. forældre og personansøger, der forhindrer sagens behandling.

§8 handler om behandling af: strafbare forhold (ud over politi og anklagemyndighed kun der man tilsynsmyndighed), væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7 stk. 1 nævnte. Her kan kun ske videregivelse , hvis man har givet sit samtykke (STK. 2, 1) og (STK. 2, 3) det er NØDVENDIGT for udførelsen af myndigheds virksomhed el. en AFGØRELSE, SOM MYNDIGHEDEN SKAL TRÆFFE.

Hvad er så ”væsentlige sociale problemer”? Der nævnes i PDL bogen med bemærkninger flg. eks.: langvarig arbejdsløshed, førtidspension. Eks. på ”rent private forhold”: tilhørsforhold som er nævnt i § 7, dog også interne familieforhold, såsom familiestridigheder, opdragelsesmåde, adoption, om ulykkestilfælde, selvmord, selvmordsforsøg, separation, skilsmisse., og en medarbejderes positive alkohol- el. narkotest samt oplysningen om evt. afvisning, hjemsendelse el. bortvisning af sådan en medarbejder.

PDLs §8, stk. 3 regulerer videregivelse indenfor det sociale område og såvel private som offentlige myndigheder. For Borgerservicecentre er der fastsat særlige bestemmelser om adgang til at udveksle oplysninger med en anden forvaltningsmyndighed (Borgerservicelovens § 3, stk. 1 og 2).
Så er der de efterfølgende afkrydsninger og udfyldning af navne: overvej nøje her, hvad der er relevant og nødvendigt, og ligedan navne på læger ect. Man kan jo selv aflevere lægeerklæringer.

Lyder parolen at man ikke kan behandle sagen, medmindre man skriver under, fortæller det blot om en person/SB som intet kendskab har til disse lovbestemmelser el. taler mod bedre vidende.

Der er sket behandling af sager også FP, hvor der ikke har været givet fuld samtykke, hvis dette stilles i tvivl kan man så henvise til FVLs § 11b. Se ovenfor.

Desværre er den en tendens i det offentlige system og herunder og hospitalssystem, at de spørger til langt mere, end der relevant og nødvendigt for formålet.