Se enkelt indlæg
Gammel 18-10-2016, 23:47   #8
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af vasen Se meddelelser
Jeg synes dine råd vedr. magnesium, sukker m.v er rigtig gode, men jeg vil stadig hævde, at SØD skal have undersøgt, hvorfor hun har så stærke nakkesmerter, at hendes liv er til rotterne
Hvis hun har en nakke diskus skal man da starte der,
Det ene behøver jo ikke nødvendigvis, at udelukke det andet.

Citat:
Oprindeligt indsendt af vasen Se meddelelser
At så tilskud med magnesium og de andre råd du giver, er gode ændrer dog ikke ved ondets rod.
Ondets rod kan jo lige præcis risikere, at være magnesium-mangel.

Citat:
Oprindeligt indsendt af vasen Se meddelelser
Jeg tager selv magnesium, har divertikler på hele tarmen og spiser stort set ikke hvedemel eller sukker, da jeg ikke kan lide det. Har aldrig haft en sød tand og kan bedst lide rugbrød.
Ergo har dine divertikler sandsynligvis ikke rod i magnesiummangel.

Eller også ville du have gavn af en anden slags magnesium.
Og måske nogle andre mineraler. Eller noget helt andet.

Citat:
Oprindeligt indsendt af vasen Se meddelelser
Jeg vil derfor fastholde, at en så ung kvinde skal blive ordentligt undersøgt også udover megnesium og diverse.
Min personlige holdning er, at vi skal bruge vores sundhedssystem til alle de undersøgelser der kan være relevante, og ud fra resultaterne kan vi så beslutte hvilken vej vi vil gå i forhold til behandling.

Problemet med undersøgelserne, og resultaterne derfra, er bare, at man nemt "låses fast" i en diagnose.

Og bemærk venligst, at jeg ikke påstår, at Sød mangler magnesium, men jeg opfordrer Sød til, at læse om symptomer på magnesiummangel og om hvad magnesium kan gøre.
Og det gør jeg fordi, at det allervigtigste er, at vi selv sætter os ind i tingene og tager ansvar for vores eget helbred.

Og det er ikke nemt. For mig eget vedkommende har jeg brugt sindssygt mange timer bag skærmen, men google har været min bedste ven.
Dertil har jeg haft glæde af gode råd og vejledning fra min mor, som har læst til sygeplejerske og har en grundlæggende indsigt i vitaminer og mineraler.

Og så lidt om mine egne erfaringer.
Da jeg var 13 år fik jeg spændinger i nakken, dem kæmpede jeg med indtil jeg var i slutningen af 40'erne.

Da jeg var ca. 20 år begyndte jeg, at få problemer med lænden.
Henover de næste ca. 25 år blev jeg røntgenfotograferet et utal af gange, og fik lavet en anselig mængde speciallægeerklæringer og div. andre lægepapirer.
Jeg har virkelig været med til, at holde hjulene igang.

Diagnosen var klar og tydelig, jeg havde (og har stadig) en fremadglidning af en lændehvirvel (arcolyse med spondylolistese L4/L5) og et par klemte discs, alt sammen med forværring over årene. Den ene disc har været total flad i mange år.

Ind i mellem ymtede en og anden sagsbehandler og værkstedsleder noget om, at jeg ikke burde have så ondt som jeg påstod med den ryglidelse.
Den slags påstande gjorde mig vred og frustreret, for det var dælme da mig der "havde skoene på".
Og lægerne var enige med mig, både min praktiserende læge, div. reumatologer og en neurokirurg.

Senere i livet gik jeg og havde det generelt skidt, især i mit hoved.
Jeg var stresset og irritabel, min hukommelse og koncentration var elendige (men dette kunne jo nemt være et resultat af kroniske rygsmerter), jeg manglede overblik og oplevede generelt, at min hjerne "ikke fungerede".

De kroniske rygsmerter forventede jeg ikke, at der kunne gøres noget ved, dem lærte jeg at leve med, og tog stærk smertestillende medicin.

Men mit hoved, som fungerede dårligere og dårligere, det troede/håbede jeg på, at der kunne gøres noget ved.
Henover en periode på 5-6 år har jeg forsøgt mange ting, og har erfaret, at det der hjælper er magnesium.

Dette havde jeg på ingen måde forestillet mig, for jeg har taget tilskud af magnesium i 20-30 år.
Men jeg tog noget magnesium, som jeg nu ved er svært at optage.

Magnesium har gjort en helt sindssyg forskel for mit hoved, men, det har også betydet, at jeg ikke længere har ondt i ryggen. Jeg tager ikke længere smertestillende medicin.
Men hvis jeg spiser hvedebrød eller "for meget" sukker, så er den gal igen. Håber jeg kan komme til, at tåle det bedre efterhånden som "magnesium-depoterne" bliver fyldt op.

Det værste ved magnesiummangel er, at der kommer flere problemer til efterhånden hvis man ikke gør noget ved det.

I nogle år blev jeg behandlet for stofskifteproblemer. Det gør jeg så heller ikke mere.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat