Se enkelt indlæg
Gammel 21-02-2016, 00:30   #1
høj
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 17-10 2014
Indlæg: 19
Styrke: 10
høj er ny på vejen
Problemer med Tab Af Erhvervsevne forsikring

Jeg har været sygemeldt siden dec 2013 pga stress, depression, angst og kroniske smerter og jeg er stadigvæk sygemeldt, men er nu endelig startet i en afklarende praktik tilbage i oktober 2015 og forventes afklaret inden sommer.

Jeg har fået diagnosen fibromyalgi og periodisk depression under forløbet i min sygemelding (samt et par andre småting som fx for højt blodtryk, tinnitus, lille scoliose, hyperlordis, slidgigt i lændenryggen, diskusprolaps i ryggen og migræne samt en disclokering i det ene kæbeled - mange småsygdomme som alle forværre min tilstand yderligere) og har indtil nu modtaget en midlertidig løbende udbetaling for tab af erhvervsevne fra mit pensionsselskab Danica.

Jeg har nu fået brev om, at de har forlænget min midlertidige udbetaling for tab af erhvervsevne til og med april men, at de ikke umiddelbart mener (efter deres lægekonsulents vurdering), at min generelle arbejdsevne er nedsat til halvdelen eller mindre og derfor stoppes min udbetaling til april.

Jeg forstår ikke, hvordan de kan sige, at min arbejdsevne ikke er nedsat til halvdelen, da jeg siden oktober kun er kommet op på at arbejde 4 og 15 minutter om ugen sammenlagt.
Umiddelbart kommer jeg max op og arbejder 15 timer om ugen og ender sikkert med et flexjob på max 12 timer (jeg har fået en forlængelse på de 39 uge og er i gang med en afklarende praktik for at finde frem til min arbejdsevne).

Jeg har en udtalelse fra psykiatrien, hvor de skriver, at det ikke er realistisk at forvente ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet med fuldarbejdsdygtighed, men nærmere at der kan blive tale om støttet beskæftigelse med reduceret/nedsat arbejdsevne samt, at jeg vil have varige skånehensyn og jeg vil fremadrettet have en øget sårbarhed overfor stressbelastninger, samt være præget af at have en sårbar psyke.

Mht den fysiske problemstilling, så har jeg også en vurdering fra en reumatolog, som skriver, at min tilstand er stationær og at jeg vil have varige skånehensyn af fysisk og psykisk karakter og at der ingen behandlingsmulighed er for min fibromyalgi (som han desuden beskriver som opstået pga af et fald/fysisk trauma og som følge af min stress og depression).

Jeg må indrømme, at jeg er chokeret over, at Danica nu melder ud, at de ikke mener, at jeg er syg nok og at min arbejdsevne ikke er nedsat til 50 % eller mindre. J
eg kommer jo aldrig ud på det ordinære arbejdsmarked igen og vil altid have varige skånehensyn samt mit timeantal vil måske ende på 10-12 timer om ugen sammenlagt (og det er ikke den effektive arbejdstid men fremmødetiden, at jeg gætter på vil ende her omkring).

Jeg vil gerne hører, hvordan andre har fået deres tab af erhvervsevne godkendt og om de har oplevet det samme med Danica og om de har vundet, når de har klaget over Danicas afgørelse (hvilket jeg selvfølgelig gør).

Er der nogen der ved, hvad der lægges vægt på ved Danica/pensionsselskaber, når de afgør ens arbejdsevne?

Jeg ved, at de ikke bruger de samme kriterier som kommunen, men jeg kan ikke rigtig gennemskue hvordan, at de kan bortforklare min situation til at værende af en karakter, som ikke kræver en anerkendelse af en nedsat arbejdsevne, når jeg mere eller mindre er indstillet til et flexjob ved kommunen og har de udtalelser, som jeg har vedr min psykiske og fysiske problemer.
høj er ikke logget ind   Besvar med citat