[Carolinekbh]

Har gennem mange år været i behandling (angst, dep., traumer samt har en personlighedsproblematik/forstyrrelse) hos psykiater som afgik på pension for et år siden.
Jeg var udredt og "velmedicineret" så sidste måneder af behandlingen bestod af støttende samtaler især i forhold til et endeløst jobcenterforløb som var og er ved at slide mig op.
I seneste status 2015 beskrives jeg som uden symptomer men vil altid have en angstproblematik samt risikerer depression ved stress og personlige belastninger.


Jeg blev henvist til 2.aktør med henblik på afklaring af hvilken "støtte" jeg ville behøve i forbindelse med en revalidering samt afprøvning i praktikker med henblik på uddannelses valg.
Jeg blev glad og troede at jeg ville komme ud i en praktik i "normalsamfundet" efter endeløse forløb i kommunal regi, særlige tilbud for psykisk syge og noget der bedst kan beskrives som meningsløs opbevaring.

Men nej...hos aktøren skulle man "først og fremmest" deltage i interne kurser. Man blandede borgere fra forskellige forløb og mange mødte påvirkede, nogle sov og andre var travlt optaget af FB. Indholdet skulle angiveligt være arbejdsmarkedsrelevant men bestod nu mest i tv og filmkiggeri sant gennemgange af alverdens psykiatriske diagnoser; noget man kaldte psykoedukation.
Jeg magtede ganske enkelt ikke igen at skulle agere klient, foregive at profitere af forløbet og enden på visen blev at dialogen mellem konsulent og jeg gik i hårdknude. Alle samtaler skulle angiveligt dreje sig om min angstlidelse, og mine udsagn og adfærd blev relateret hertil.
Det blev problematiseret at jeg ikke bryder mig specielt om fx at dyrke fittness, at jeg ikke ønskede at deltage i "sociale-måltider" hos leverandøren og at jeg ikke havde det store behov for fx at "dele" private ting med hverken undervisere eller tilfældige medkursister.
Et somatisk ildebefindende blev også relateret til min angstlidelse og jobcenter informeret om dette.
Det var til sidst nærmest tragikomisk og meget svært at se hvorledes tilbudet skulle relatere til det af jobcenteret bestilte forløb.
Jeg bad om at få stoppet forløbet da det forekom mig at konsulenten blot trak tiden ud vel vidende at forløbet kunne forlænges i op til et år.

Efterfølgende skrev konsulenten en rapport hvori konsulenten bl.a. påstod at have gjort en stor indsats for at etablere en praktik. Herunder at konsulenten igen og igen skulle have kontaktet mig og rykket for indsats fra min side.
Jeg har gemt smskorrespondancen mellem konsulent og jeg og kan dokumentere at dette er direkte usandt... men hvad hjælper det...

Herudover har konsulenten oplyst at konsulenten med baggrund i ovennævnte ikke mener at jeg tåler at der stilles krav til mig (altså de krav, der aldrig er blevet fremsat) og sluttelig at konsulenten "oplever X som paranoid".
En diagnose/symptom som ikke optræder i nogen lægefaglig status.

Min kritik af og forløbet er pist væk og tilbage står indtrykket af en alvorligt psykisk forstyrret person der end ikke kan tænkes at kunne fungere i en praktik endsige revalideres.

Efterfølgende har jobcenter afholdt en konference vedrørende min sag men der findes ingen sagsnotater om vurderinger foretaget på konferencen blot en konstatering af at man vil henlægge min sag til Job og ressourcer med henblik på et ressourceforløb/udviklingsforløb.
Dette blev jeg oplyst om ved et møde hvor sagsbehandleren ikke ville drøfte levenrandørens rapport men blot fastholdt at den ikke havde haft betydning for sagsbehandlingen. Det var alene den lange periode jeg havde modtaget kontanthjælp der skulle have udløst en vurdering af at jeg ikke kan revalideres men angiveligt behøver behandling (?), støtte, mentor og guderne må vide hvad.
Jeg bad om at komme i en virksomhedspraktik med henblik på at blive afprøvet under reele arbejdsforhold men det var tydeligt at sagsbehandleren havde overtaget leverandørens opfattelse af min helbredstilstand.
Jeg bad sagsbehandler forholde sig til seneste lægefaglige status. Sagsbehandler valgte at læse 10 år gamle indlæggelsesdiagnoser højt og konkluderede "Der er hvad du fejler."
Afsnittet hvor psykiater redegør for den diagnostiske udvikling frem til 2015 kunne eller ville hun hverken se eller læse højt.

Efterfølgende har jeg søgt og fået et tidsbegrænset ufaglært deltidsjob og havde håbet at dette kunne medføre en revurdering i forhold til min psykiske habitus, revalidering og beslutningen om at henlægge min sag til Job og ressourcer.
Men nej igen..ved nyt møde fastholdt sagsbehandler henlæggelsen af min sag.
Nu med henvisning til at jeg jo så skal "have" et ufaglært fleksjob.
Jeg gentog mit ønske om og behov for kompetencer/uddannelse. Svaret var "Uddannelse koster penge".
Og så fik jeg igen noget snak om at jeg jo skulle have behandling og støtte.
Til sidst sagde jeg vel bare tjahh da henlæggelsen tydeligvis ikke var til debat.
Det er i journal blevet til:
X ønsker et fleksjob men drømmer om en revalidering. Drømmer? Ønsker flexjob? Tjah!

Med henvisning til mit "ønske" om fleksjob og at lægefaglige oplysninger er mere end et år gamle, har jeg nu modtaget ovennævnte indkaldelse.

Er både træt og vred...og på sær vis ved at udvikle paranoide tendenser af beskyldningerne om at jeg fx skulle være paranoid.

Passer mit deltidsjob og prøver at tage en dag af gangen, men magter næsten ikke det kafkaske ved situationen.
Venligst Caroline