Se enkelt indlæg
Gammel 26-08-2015, 13:37   #6
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af 6080 Se meddelelser
Valgte i stedet et praktikforløb over 13 uger, hvor han så ville se, om jeg kunne komme op på i hvert fald 12 timer. Jeg er stadig på 8 timer, og det er RIGELIGT for mig.
I går fortæller han mig så, at det ikke er mig, der bestemmer, hvor mange timer, jeg kan arbejde. Det er ham. Han fortæller mig også, at hvis jeg ikke vil arbejde det timeantal, han mener jeg skal, må han overveje, om jeg så overhovedet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at han så kan fratage mig min ledighedsydelse. Jeg fortæller ham så, at noget af det, man netop lærer ved at gå til psykolog, psykiater, egen læge mv er, at man netop skal lære sig selv at kende, sine egne grænser, og sige fra, hvis man mærker, noget bliver for meget. At det jo måtte være mig, i samarbejde med læger, der skulle finde ud af, hvor mange timer, jeg kan klarer.
Allerførst, så er jeg ret sikker på, at han/kommunen ikke kan fratage dig din ledighedsydelse så længe du ikke nægter at deltage i div. tiltag, som f.eks. praktikforløb.

Hvis du stadig er i et praktikforløb, så bør du gå igang med, at skrive dagbog nu.
Du kan se her hvordan det kan gøres: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Dagbogen er din dokumentation for hvordan dit liv hænger sammen.
Send dagbogen til sb og jobkonsulent hver uge, og sørg for, at du kan dokumentere, at den er modtaget.

Jeg ville sende den jobkonsulent en mail, og skrive noget i stil med:

"Ved vores møde d. xx/x kunne jeg forstå på dig, at du mener, at det er dig, der bestemmer hvor mange timer jeg kan/skal arbejde.

Det vil jeg gerne have uddybet.

Jeg troede jo, at jeg netop er i et praktikforløb for at få min arbejdsevne afklaret, men hvis det i sidste ende er dig alene, der bestemmer hvor mange timer jeg skal arbejde, så har jeg svært ved at se, hvad formålet med praktikforløbet er.
"

Så kan du håbe på, at han i svaret, på en eller anden måde, bekræfter at han har sagt, at det er ham der bestemmer, og så kan du klage over ham til jobcenterchefen.

Hvis det kommer dertil, så skriv lige herinde, så jeg kan hjælpe dig, så du får gjort det rigtigt.

Men, jeg går ud fra, at det stadig er sådan, at der forud for etablering af et fleksjob er en praktik i virksomheden, netop for at vurdere arbejdsevnen i det eksakte job.

At du er visiteret til f.eks. 15 timer er jo ikke ensbetydende med, at du kan klare 15 timer i hvilket som helst job.
I ét job klan du måske kun klare 10 timer, i et anden måske 17.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat