[zuza]

Ja, det er til at få tårer i øjnene af.

Først kaldes det "ondt i livet", som får diagnosen somatisering (hypokonder), nu er det "syge stakler, der svigtes".

Nogle af dem har fået diagnoser som kronisk smertetilstand uden kendt årsag, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, irritabel tyktarm, kronisk piskesmæld, duft- og parfumeallergi m.fl.

De har svære gener i det daglige og ofte kniber det med at kunne klare det derhjemme: rengøring, vask, madlavning og indkøb. Hvis de er forældre har de ofte kronisk dårlig samvittighed over for deres børn, fordi de ikke magter det, andre forældre kan. De er ofte meget trætte, har hukommelses- og koncentrationsbesvær, er svimle, har hovedpine, smerter i muskler og led, dårlig kraft i musklerne og føleforstyrrelser. Maveproblemer er hyppige. Nogle gange i en grad, der gør, at man altid skal være i nærheden af et toilet. De lider af en let vakt spændingstilstand med hjertebanken, lufthunger, trykken i brystet, sitren og rødmen, som gør det svært at fortsætte med igangværende gøremål.

25 pct. af de, der henvender sig til egen læge, tilhører denne gruppe. På de medicinske afdelinger udgør de 20 pct. og på neurologiske afdelinger 33 pct. af patienterne. Ofte bliver de sendt fra undersøgelse til undersøgelse, til speciallæger og til hospitalsvæsenet. I sig selv en risiko for at pådrage sig yderligere skader. Lægerne vil gerne finde årsagen til deres lidelser, men kan ikke. Og patienterne vil i reglen også gerne vide, hvad de fejler, men får ingen forklaring.

25 PROCENT???!!!

Ja, det ville kunne give mange penge for dem.