Se enkelt indlæg
Gammel 04-03-2015, 09:55   #95
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.812
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du må ikke tro...

Kære Brikke

.... at følgende er nok, som du nævner:

"Det er sådan set i orden med sagsbehandleren, at jeg bliver observeret via e-mail korrespondance og telefonsamtaler. Hun ved godt, at jeg ikke er rask og hun afventer flere undersøgelser, jeg skal til, før hun beder om en udtalelse fra min læge."

Alt hvad der er sket siden du fik bevilget dit ressourceforløb skal fremgå af din journal.

Du har været syg siden nov 2014 og frem til nu.

Her er det vigtigt, at det præcis beskrives af den praktiserende og efterfølgende behandlende og undersøgende læger, alt hvad der sker i din lægefaglige sag. Disse tiltag, beskrivelser og sygemeldinger skal forefindes i din kommunale journal.

Din praktiserende læge formoder jeg har tilsendt en skriftlig sygemelding til kommunen?

Alt hvad der er sket og foretaget skal fremgå af din journal.

Det er særdeles vigtigt, fordi du har ikke indflydelse på om, hvornår du eventuelt får udskiftning af din flinke nuværende sagsbehandler.

Jeg kan ikke se om du tidligere har skrevet dagbog. Men hvis ikke, skal du fremover skrive dagbog. Feber, ny medicin, undersøgelser, hvordan din dag går, søvn, overskud, etc.

Denne dagbog skal også være en akt i din sag.

Du har jo denne sagsbehandler, som din "Koordinerende Sagsbehandler" som har indflydelse på dit forløb. Denne skal hele tiden vurdere og overvåge om planen føre til forbedringer etc.

Men din "Koordinerende Sagsbehandler" er spillet skakmat, fordi du er og har været syg lige siden bevilling af dit ressourceforløb.

Derfor SKAL det fremgå skriftligt af din journal med tydelige beskrivelse af din situation nu, med sygemelding og nye undersøgelser.

"Koordinerende Sagsbehandler" skal være pro-aktiv og hvornår begynder hun at reagere?

Hvor længe kan det accepteres at du pga sygdom ikke kan komme i gang med planen i dit ressourceforløb?

Det var måske et spørgsmål der skulle stilles til din "Koordinerende Sagsbehandler"?

http://ams.dk/sitecore/content/AMS/H...spx?sc_lang=da

Man er godt bevidst om problemstillingen, med at dit ressourceforløb har som formål at udvikle din arbejdsevne, gennem et ressourceforløb.

http://www.3f.dk/kolding/nyheder/res...oertidspension

Men problemet i din sag, er at du er for syg til at igangsætte planen.

Hvor lang til kan og må dette vare?

Det var et spørgsmål jeg ville stille skriftligt til din "Koordinerende Sagsbehandler"

Da du er bevilget et ressourceforløb og udfyldt den forberedende del må du også have et kopi af den overordnet plan for dit ressourceforløb? S.U.

Hvad siger den plan? S.U.

Når du er sammen med dine nuværende læger og fremtidige nye undersøgende læger, skal du være aktiv med at spørge ind til om din situation er "stationær" og sikre dig at det skrives i din hospitalsjournal, hvis det er det lægerne siger til dig.

"Koordinerende Sagsbehandler" hvilke muligheder har denne?

Lovgivningen viser, at lovgiver ikke har tænk over, at der findes diagnoser, som hører under sjældne diagnoser. CVID

Hvis nu din feber og sygdom vedbliver med at fraholde din påbegyndelse af planen i ressourceforløbet ikke kan igangsættes. Hvad så?
Udover dine nye undersøgelser, hvor lang tid kan du vedblive med at være sygemeldt i et ressourceforløb?

Man må gå ud fra at "Koordinerende Sagsbehandler" kan indhente hjælp fra "Sundhedskoordinatoren" fra Rehabiliteringsteamet?

Vejledning nr 9684 af 11/09/2014 Gældende
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=164666

"Det fremgår desuden af skrivelse 9623 af 20.december 2012, at ”I sager, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb eller andre foranstaltninger, kan kommunen dog påbegynde en sag om førtidspension uden, at muligheden for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet via et ressourceforløb.

Samtidig fremgår det i henhold til § 19, at der stilles krav om en faglig forklaring – dvs. der skal være et dokumentationsgrundlag, som giver en tilstrækkelig dokumentation for, at der ikke er andre muligheder – og at evt. relevante indsatser har været afprøvet.

(kan du se hvor vigtig dokumentationen er i din sag?)

Det betyder ikke, at kommunen rent faktisk skal have afprøvet alle indsatser. Kommunen kan således vurdere, at det er åbenlyst formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, uden at afprøve andre indsatser i praksis.

For mennesker, som er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at der er anledning til at overveje, om det er helt formålsløst at udvikle arbejdsevnen, vil der ofte foreligge et omfattende dokumentationsmateriale i form af helbredsmæssige oplysninger, udredninger fra andre dele af den kommunale forvaltning mv., som bør indgå i sagen.

Det er vigtigt, at kommunen sikrer, at dette dokumentationsgrundlag indgår i sagen – herunder som bilag til rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal forelægges rehabiliteringsteamet. Det er derfor vigtigt, at kommunen (jobcentret) er opmærksom på at indhente den dokumentation, der måtte forefindes i en anden del af den kommunale forvaltning eller i en tidligere bopælskommune, og som er relevant for at vurdere spørgsmålet om førtidspension
."

Dette skal du have kendskab til og eventuelt drøfte med din "Koordinerende Sagsbehandler"

Lad os høre nærmere om hvad der sker i din sag.

Bedste hilsner

Peter

PS I dit tilfælde, med den diagnose, med dine fremtidige undersøgelser, ville det både være klogt og fornuftigt, hvis kommunen bevilgede dig en førtidspension, med revision.

Se så kunne vi alle forstå meningen med at borgeren er i centrum.

Sidst redigeret af phhmw; 04-03-2015 kl. 10:49.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat