K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg

phhmw · 18-12-2014, 21:44

Dette spørgsmål har jeg stillet Beskæftigelsesministeriet.

Fordi, at tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, i en forsøgsperiode på 2 år, frem til 30. juni 2016, har stoppet al tvang i behandlingen, hvor borgeren ikke mister sit forsørgelsesgrundlag, hvis denne siger nej, til et givent "behandlingstilbud".

Det kunne være lumbale operationer, elektrochok, ordinering af psykofarmaka.

Ankestyrelsen har udsendt Principafgørelse 108-13 som har været starten på denne problemstilling. Hvor lumbale operationer nævnes som risikofrie, i modstrid med Ankestyrelsen`s egen dokumenter.

Principafgørelse 108-13 er "Gældende" og gennem aktindsigt holder Ankestyrelsen fast på:

"Det betyder imidlertid ikke, at den sygemeldte kan sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedagpenge forlænget i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt. på grund af afslaget på behandling – ikke er opfyldt. Hvis der fx ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejdsevne inden for 69 uger efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ikke forlænges efter denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afklaringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er, fordi den sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling."

Grundet disse 2 modsatrettet udmeldinger har jeg stillet Beskæftigelsesministeriet 7 spørgsmål, gennem Beskæftigelsesudvalget.

Fordi, vi kan konstatere, at kommunerne stadig bruger tvang i behandlingen, for at få stoppet borgernes forsørgselsesgrundlag:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=31322

"[I]Til mødet får vi at vi at vide at hvis min kone vælger at blive gravid så bliver hun smidt af sygedagpenge idet at hun forhaler sin medicinske behandling grundet at den hun får om aftenen til at sove på må hun ikke tage da den kan give fosterskader[/I]."

Jeg har modtaget såkaldt svar på mine 7 spørgsmål.

Hvem har har juridisk ret? Beskæftigelsesministeriet eller Ankestyrelsen? S.U.

Hvilke muligheder har patienten for at beskytte sin retssikkerhed ved tvungen behandling med stop af ens forsørgelsesgrundlag? S.U.

Har Ankestyrelsen ret og kompetence til at tilsidesætte praktiserende læge, speciallæger`s advarsel imod lumbale operationer eller anden advarsel fra disse imod en given behandling? S.U.

Hvis "Ja" har borgeren mulighed for at få Ankestyrelsen`s læges speciale at kende? S.U. ( personlig erfaring med at læger, speciallæger udtaler sig om speciale, uden for deres eget felt)

Hvad er udsendt til Ankestyrelsen, kommunerne og jobcenterne, for at få al tvang i behandlinger stoppet, i den 2 års forsøgsperiode? S.U.

Hvilke regler vil være gældende, om tvungen behandling, efter forsøgsperiodens udløb? S.U.

Hvad vil Beskæftigelsesministeriet foretage sig, for at frembringe en løsning på den manglende retssikkerhed, med 2 modsat rettet regler/påstande? S.U.

SVAR

Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S
T +45 33 96 36 00 E [email protected]
www.star.dk
Dato: 18-12-2014 J.nr. 2014-0035797

Kære Peter Hansen

Du har i mail af 23. november 2014 til Beskæftigelsesministeriet bedt om aktind- sigt i, hvilke dokumenter der er udsendt til kommunerne og jobcentrene ”for at få stoppet tvang i behandlingen”. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt dig en afgørelse herom af 16. december 2014.

I din henvendelse stiller du endvidere en række spørgsmål om rækkevidden af ret- ten til at afslå behandling uden at miste retten til sygedagpenge. Som svar på disse spørgsmål kan styrelsen oplyse følgende:

Det fremgår af lovforslaget, som udmøntede sygedagpengeformen (L 94), at forsøgsordningen relaterer sig til sygedagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 2, og vedrører således specifikt problemstillingen om bortfald af sygedagpenge, hvis den syge- meldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling.

Som det er beskrevet i vejledning nr. 9455 af 30. juni 2014 om sygedagpengeperioden og forlængelse, så betyder forsøget med muligheden for at sige nej til behandling, at en sygemeldt i en forsøgsperiode fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016 har ret til at få forelagt sin sag for klinisk funktion til en vurdering af, om anden behandling kan anbefales, og i sidste ende har ret til at afslå den foreslåede lægebehandling uden, at det får den konsekvens, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter lo- vens § 21. Der er således i denne situation sikret, at personen har et forsørgelses- grundlag i form af udbetaling af sygedagpenge.

Som det ligeledes fremgår af vejledningen, så betyder det imidlertid ikke, at den sygemeldte kan sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedagpengene for- længet i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt. på grund af afslaget på behandling – ikke er opfyldt. Dette skal ses i lyset at, at sygedagpengene ophører ved tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, og alene kan forlængelses, hvis betin- gelserne i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt.
Hvis der fx ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejdsevne inden for 69 uger efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ikke forlænges efter denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afklaringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er, fordi den sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling.

Tilsvarende kan der ikke for- længes efter lovens § 27, stk. 1, nr. 3, om at den sygemeldte er under lægelig be- handling og skønnes at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet inden for 134 uger, hvis den sygemeldte ikke er under lægelig behandling og/eller den sygemeldte ikke skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden 134 uger.

Hvis det vurderes, at pågældende i de omhandlede tilfælde ikke opfylder betingel- serne for at få forlænget perioden med sygedagpenge, men heller ikke vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, fordi personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, vil den sygemeldte skulle overgå til jobafklaringsforløb. Personen er således sikret en forsørgelse under sygefraværet, hvilket var et af formålene med sygedagpengereformen.

Om Ankestyrelsens ret til at tilsidesætte lægers udsagn og om borgerens mulighed for at få kendskab til lægens speciale i de enkelte ankesager har Ankestyrelsen oplyst, at de ikke har retningslinjer for, om de kan tilsidesætte en læges vurdering.

Ankestyrelsen oplyser, at de som udgangspunkt ikke er bundet af lægers vurderinger, men er forpligtiget til at foretage en selvstændig vurdering. Det vil altid være en konkret vurdering, om en læges vurdering af at fraråde behandling kan tilsidesættes. Det kunne eventuelt ske i en situation, hvor en behandling klart er anbefalet af sygehus og speciallæger, men hvor en enkelt læge uden nærmere angivelse for hvorfor fraråder behandlingen.

Ankestyrelsen oplyser endvidere, at de til brug for deres afgørelse vil kunne fore- lægge sagen for en lægekonsulent inden for det omhandlede speciale, hvis det skønnes nødvendigt.

Om principafgørelse 108-13 oplyser Ankestyrelsen, at de har truffet afgørelse om betydningen af, at en sygemeldt ikke ønskede at deltage i behandling i form af en operation. Det blev heri vurderet, at den operation for diskusprolaps ikke udgør en væsentlig risiko for liv og førlighed. I den konkrete sag var det undersøgt, om der var særlige forhold ved netop denne person, der medførte, at operationen ikke kunne anbefales. Kommunen havde indhentet en erklæring fra sygehuset, hvori det blev vurderet, at operationen ville kunne have en effekt, og at der ikke var væsentlig risiko for liv og førlighed ved gennemførelse af operationen.

Efter indførelsen af sygedagpengelovens § 21 a, kan der i sagerne foreligge en udtalelse fra regionens kliniske funktion om, hvorvidt der kan anbefales andre relevante behandlingsmuligheder, og en sådan vurdering vil også indgå i Ankestyrelsens vurdering, når der skal tages stilling til konsekvensen af undladelse af at del- tage i en behandling.

Endelige oplyser Ankestyrelsen, at de gerne vil oplyse specialet på lægekonsulenter, der har medvirket til sagers behandling, og at de ved ansøgning giver aktindsigt i lægekonsulentens udtalelse efter princippet om meroffentlighed.

Afslutningsvis kan oplyses, at det fremgår af bemærkningerne i L 194 om forsøgsordningen, at forsøget skal evalueres inden udløbet af forsøgsperioden med henblik på en vurdering af, om ændringen af lovgivningen skal gøres permanent.

Med venlig hilsen

XXXXX XXXXXX Specialkonsulent

Har vi tvang i behandlingen i Danmark, hvor ens forsørgelsesgrundlag kan mistes, hvis man siger nej til et behandlingstilbud? S.U.

Hvem bestemmer lovgivningen i Danmark? S.U.

Har vi folketingspolitikere, som er svage over embedsmænd? S.U.

Hvem bestemmer Ankestyrelsen eller Beskæftigelsesministeren? S.U.

Hilsen Peter

PS 28.683 har indtil dd læst tråden!

18-12-2014, 21:44	#208
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 11.792 Styrke: 33	Har vi tvang i behandlingen i Danmark? Dette spørgsmål har jeg stillet Beskæftigelsesministeriet. Fordi, at tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, i en forsøgsperiode på 2 år, frem til 30. juni 2016, har stoppet al tvang i behandlingen, hvor borgeren ikke mister sit forsørgelsesgrundlag, hvis denne siger nej, til et givent "behandlingstilbud". Det kunne være lumbale operationer, elektrochok, ordinering af psykofarmaka. Ankestyrelsen har udsendt Principafgørelse 108-13 som har været starten på denne problemstilling. Hvor lumbale operationer nævnes som risikofrie, i modstrid med Ankestyrelsen`s egen dokumenter. Principafgørelse 108-13 er "Gældende" og gennem aktindsigt holder Ankestyrelsen fast på: "Det betyder imidlertid ikke, at den sygemeldte kan sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedagpenge forlænget i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt. på grund af afslaget på behandling – ikke er opfyldt. Hvis der fx ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejdsevne inden for 69 uger efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ikke forlænges efter denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afklaringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er, fordi den sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling." Grundet disse 2 modsatrettet udmeldinger har jeg stillet Beskæftigelsesministeriet 7 spørgsmål, gennem Beskæftigelsesudvalget. Fordi, vi kan konstatere, at kommunerne stadig bruger tvang i behandlingen, for at få stoppet borgernes forsørgselsesgrundlag: http://www.k10.dk/showthread.php?t=31322 "[I]Til mødet får vi at vi at vide at hvis min kone vælger at blive gravid så bliver hun smidt af sygedagpenge idet at hun forhaler sin medicinske behandling grundet at den hun får om aftenen til at sove på må hun ikke tage da den kan give fosterskader[/I]." Jeg har modtaget såkaldt svar på mine 7 spørgsmål. Hvem har har juridisk ret? Beskæftigelsesministeriet eller Ankestyrelsen? S.U. Hvilke muligheder har patienten for at beskytte sin retssikkerhed ved tvungen behandling med stop af ens forsørgelsesgrundlag? S.U. Har Ankestyrelsen ret og kompetence til at tilsidesætte praktiserende læge, speciallæger`s advarsel imod lumbale operationer eller anden advarsel fra disse imod en given behandling? S.U. Hvis "Ja" har borgeren mulighed for at få Ankestyrelsen`s læges speciale at kende? S.U. ( personlig erfaring med at læger, speciallæger udtaler sig om speciale, uden for deres eget felt) Hvad er udsendt til Ankestyrelsen, kommunerne og jobcenterne, for at få al tvang i behandlinger stoppet, i den 2 års forsøgsperiode? S.U. Hvilke regler vil være gældende, om tvungen behandling, efter forsøgsperiodens udløb? S.U. Hvad vil Beskæftigelsesministeriet foretage sig, for at frembringe en løsning på den manglende retssikkerhed, med 2 modsat rettet regler/påstande? S.U. SVAR Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S T +45 33 96 36 00 E [email protected] www.star.dk Dato: 18-12-2014 J.nr. 2014-0035797 Kære Peter Hansen Du har i mail af 23. november 2014 til Beskæftigelsesministeriet bedt om aktind- sigt i, hvilke dokumenter der er udsendt til kommunerne og jobcentrene ”for at få stoppet tvang i behandlingen”. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt dig en afgørelse herom af 16. december 2014. I din henvendelse stiller du endvidere en række spørgsmål om rækkevidden af ret- ten til at afslå behandling uden at miste retten til sygedagpenge. Som svar på disse spørgsmål kan styrelsen oplyse følgende: Det fremgår af lovforslaget, som udmøntede sygedagpengeformen (L 94), at forsøgsordningen relaterer sig til sygedagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 2, og vedrører således specifikt problemstillingen om bortfald af sygedagpenge, hvis den syge- meldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling. Som det er beskrevet i vejledning nr. 9455 af 30. juni 2014 om sygedagpengeperioden og forlængelse, så betyder forsøget med muligheden for at sige nej til behandling, at en sygemeldt i en forsøgsperiode fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016 har ret til at få forelagt sin sag for klinisk funktion til en vurdering af, om anden behandling kan anbefales, og i sidste ende har ret til at afslå den foreslåede lægebehandling uden, at det får den konsekvens, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter lo- vens § 21. Der er således i denne situation sikret, at personen har et forsørgelses- grundlag i form af udbetaling af sygedagpenge. Som det ligeledes fremgår af vejledningen, så betyder det imidlertid ikke, at den sygemeldte kan sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedagpengene for- længet i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt. på grund af afslaget på behandling – ikke er opfyldt. Dette skal ses i lyset at, at sygedagpengene ophører ved tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, og alene kan forlængelses, hvis betin- gelserne i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Hvis der fx ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejdsevne inden for 69 uger efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ikke forlænges efter denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afklaringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er, fordi den sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling. Tilsvarende kan der ikke for- længes efter lovens § 27, stk. 1, nr. 3, om at den sygemeldte er under lægelig be- handling og skønnes at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet inden for 134 uger, hvis den sygemeldte ikke er under lægelig behandling og/eller den sygemeldte ikke skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden 134 uger. Hvis det vurderes, at pågældende i de omhandlede tilfælde ikke opfylder betingel- serne for at få forlænget perioden med sygedagpenge, men heller ikke vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, fordi personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, vil den sygemeldte skulle overgå til jobafklaringsforløb. Personen er således sikret en forsørgelse under sygefraværet, hvilket var et af formålene med sygedagpengereformen. Om Ankestyrelsens ret til at tilsidesætte lægers udsagn og om borgerens mulighed for at få kendskab til lægens speciale i de enkelte ankesager har Ankestyrelsen oplyst, at de ikke har retningslinjer for, om de kan tilsidesætte en læges vurdering. Ankestyrelsen oplyser, at de som udgangspunkt ikke er bundet af lægers vurderinger, men er forpligtiget til at foretage en selvstændig vurdering. Det vil altid være en konkret vurdering, om en læges vurdering af at fraråde behandling kan tilsidesættes. Det kunne eventuelt ske i en situation, hvor en behandling klart er anbefalet af sygehus og speciallæger, men hvor en enkelt læge uden nærmere angivelse for hvorfor fraråder behandlingen. Ankestyrelsen oplyser endvidere, at de til brug for deres afgørelse vil kunne fore- lægge sagen for en lægekonsulent inden for det omhandlede speciale, hvis det skønnes nødvendigt. Om principafgørelse 108-13 oplyser Ankestyrelsen, at de har truffet afgørelse om betydningen af, at en sygemeldt ikke ønskede at deltage i behandling i form af en operation. Det blev heri vurderet, at den operation for diskusprolaps ikke udgør en væsentlig risiko for liv og førlighed. I den konkrete sag var det undersøgt, om der var særlige forhold ved netop denne person, der medførte, at operationen ikke kunne anbefales. Kommunen havde indhentet en erklæring fra sygehuset, hvori det blev vurderet, at operationen ville kunne have en effekt, og at der ikke var væsentlig risiko for liv og førlighed ved gennemførelse af operationen. Efter indførelsen af sygedagpengelovens § 21 a, kan der i sagerne foreligge en udtalelse fra regionens kliniske funktion om, hvorvidt der kan anbefales andre relevante behandlingsmuligheder, og en sådan vurdering vil også indgå i Ankestyrelsens vurdering, når der skal tages stilling til konsekvensen af undladelse af at del- tage i en behandling. Endelige oplyser Ankestyrelsen, at de gerne vil oplyse specialet på lægekonsulenter, der har medvirket til sagers behandling, og at de ved ansøgning giver aktindsigt i lægekonsulentens udtalelse efter princippet om meroffentlighed. Afslutningsvis kan oplyses, at det fremgår af bemærkningerne i L 194 om forsøgsordningen, at forsøget skal evalueres inden udløbet af forsøgsperioden med henblik på en vurdering af, om ændringen af lovgivningen skal gøres permanent. Med venlig hilsen XXXXX XXXXXX Specialkonsulent Har vi tvang i behandlingen i Danmark, hvor ens forsørgelsesgrundlag kan mistes, hvis man siger nej til et behandlingstilbud? S.U. Hvem bestemmer lovgivningen i Danmark? S.U. Har vi folketingspolitikere, som er svage over embedsmænd? S.U. Hvem bestemmer Ankestyrelsen eller Beskæftigelsesministeren? S.U. Hilsen Peter PS 28.683 har indtil dd læst tråden! Sidst redigeret af phhmw; 18-12-2014 kl. 21:53.