Se enkelt indlæg
Gammel 10-12-2014, 13:54   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.809
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Principafgørelse 79-14 offentliggørelse 10 dec 2014

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=166579

Om borgerens deltagelse på mødet ved genforelæggelse

Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal kommunen efter reglerne forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny, inden kommunen træffer afgørelse. Først når rehabiliteringsteamet har genvurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.

Borgeren og borgerens sagsbehandler skal efter reglerne deltage i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles.

Det betyder, at borgeren skal deltage på det møde i rehabiliteringsteamet, hvor borgerens sag bliver genbehandlet. Kommunen har dermed pligt til at indkalde borgeren til mødet.

Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst af udvikle borgerens arbejdsevne.

Hvis borgeren ikke har deltaget i det møde i rehabiliteringsteamet, hvor borgerens sag har været genbehandlet, vil det som udgangspunkt medføre, at kommunens afgørelse er ugyldig, medmindre det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne, eller det i den konkrete sag kan udelukkes, at den manglende borgerinddragelse har haft betydning for afgørelsens resultat.

I den konkrete sag vurderede Beskæftigelsesudvalget, at det ikke kunne udelukkes, at en yderligere dialog med borgeren i forbindelse med genbehandlingen i rehabiliteringsteamet kunne have ført til en anden vurdering af sagen. Kommunens afgørelse var derfor ugyldig, og Beskæftigelsesudvalget hjemviste sagen til ny behandling i kommunen.


Det er ikke let, at være alvorlig syg i Danmark.

Alle regler skal overholdes, ned til mindste detalje, når det drejer sig om borgeren`s pligter...

... men omvendt findes der udførte ulovligheder fra kommunernes side af, helt uden konsekvens.

Den kommunale sagsbehandler, sagsformidler eller socialrådgiver har altid værktøj til at banke borgeren på plads: "medmindre det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne"

Hvad vurderer SB i denne sag, mon?

Ja, med trusler er det vel besvaret, uanset hvad lægerne mener.

Triste hilsner

Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat