Se enkelt indlæg
Gammel 09-12-2014, 18:43   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Stationær vs Ikke-stationær. Betingelser for "Stationær"

I fortsættelse af min rådgivning til en ung mand med sclerose, kan jeg konstatere følgende:

I sin iver for at stoppe sygedagpengene, erklærede lægekonsulenten den unge mand for "Stationær" hvor konsekvensen var sygedagpengestop.

Jeg fik forlænget dette stop 2 gange og kunne havde stoppet det 3die gang også. Men i samråd stoppede vi her pga den psykiske belastning for den unge mand. Fordi han modtager fuld løn under det første forløb, så det drejede sig om refusion til arbejdsgiver.

Senere kan jeg konstatere, at i den senere afgørelse er den unge mand nu ikke mere "Stationær" men erklæret "Ikke-stationær"

Men hvad siger reglerne for at vurdere om du er "Stationær"?

http://www.socialjura.dk/content-sto...6-2014/#c94965

Lægeligt set er det tale om en helbredsmæssig stationær tilstand, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

1) den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik,

2) lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet, og

3) der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan bedømmes.

Alle tre forhold skal være gældende.

Det, at en lidelse er stationær, og der således ikke længere kan forventes en bedring i helbredstilstanden, er ikke i alle tilfælde ensbetydende med, at arbejdsevnen ikke kan udvikle sig.

Kun en del af den sygemeldtes arbejdsevne kan nemlig begrundes i helbredsforholdene. Andre forhold har også betydning, herunder bl.a. faktorer som arbejdsmarkedstilknytningen, pågældendes arbejdsopgaver, personlighed, familie og netværk i øvrigt.

Da det er arbejdsevnen, der er det centrale i spørgsmålet om uarbejdsdygtighed – herunder i forbindelse med vurderingen af stationærtidspunktet - kan der, som det bl.a. fremgår af Principafgørelse D-2-02, ikke udelukkende lægges vægt på de lægelige oplysninger om sygemeldtes helbredstilstand, men der skal ske en nærmere vurdering af den sygemeldtes arbejdsevne.

Det fremgår desuden af § 7, at kommunen, forinden standsningen af udbetalingen af sygedagpenge fordi pågældendes tilstand er stationær, skal have foretaget en konkret afklaring af, om den sygemeldte har ret til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.

Det fremgår desuden af Principafgørelse D-14-03, at standsning af sygedagpenge indebærer ophør af en erhvervsrettet foranstaltning, og at retssikkerhedslovens § 7a derfor bør inddrages. Og af Principafgørelserne D-8-03 og R-1-06, at retssikkerhedslovens § 7a har karakter af en garantiforskrift, hvilket betyder, at manglende overholdelse indebærer, at der er en formodning for, at en afgørelse indholdsmæssigt er påvirket. Udgangspunktet må derfor være, at manglende overholdelse af reglen medfører ugyldighed, men med mulighed for at opretholde afgørelsen, hvis manglen i det konkrete tilfælde ikke kan anses for væsentlig.

Hvis det konkluderes, at der er grundlag for revalidering, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil revalideringen er iværksat. Hvis der er grundlag for visitation til fleksjob, overgår pågældende til ledighedsydelse. Hvis der er grundlag for at påbegynde sag om førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil førtidspensionssagen er behandlet.


En tekst der oversat betyder, at uanset hvad, så vender patientens numse altid bagud og kommunen har ret i alt, bestemmer alt, vurdere altid korrekt.

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 09-12-2014 kl. 22:17.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat