Se enkelt indlæg
Gammel 06-12-2014, 19:04   #49
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 19
TimeGuest er rigtig godt på vej
Hyr & Fyr ... under ordnede og registrerede forhold ...

Nu har vi været viden til en veltilrettelagt bashing i den offentlige debat, med en bred kreds af deltagere, herunder fra politisk side, af de såkaldte arbejdsparate ledige med udgangspunkt i DRs TV-føljeton: "Den dag de fremmede forsvandt" og "Blok På Bistand".

Jeg tænker, at det er på tide at få ryddet op i den diskussion og debatten drejet ind på et fakta-data-funderet grundlag, frem for at den tager afsæt i (politisk orienteret) "kræmmer-postulater".


Det vi har brug for er et registreret grundlag for:

1) Reelt ledige lønjobs - inden for brancher & lokalområder

2) Reelt ledige (og arbejdsparate) arbejdstagere inden for brancher & lokalområder


Ad punkt 1:

a) Det gøres lovpligtig at indberette fuldt overenskomstregulerede ledige lønmodtager jobs centralt (fx til Jobnet).

b) Ikke indberettede lønmodtager jobs kan ikke besættes, uden en "fjumre-afgift" på 3 X den overenskomstmæssige månedsløn på området.

c) Med indberetningen af et ledig lønmodtager job, følger forpligtigelsen til at antage den anviste arbejdskraft med en prøvetid på minimum 3 måneder - ønsker arbejdsgiver ikke dette, betales 1) en "ulempe-afgift" til den anviste ledige på 3 måneders overenskomstmæssig løn, 2) der samtidig fuldt indgår i rådigheds-regnskabet hos den ledige som regulære arbejdstimer.

d) Antallet af G-dage udvides til 90 dage på årsbasis (mod nu 16 dage?)

e) Ikke fuldt overenskomstregulerede lønmodtager jobs forbydes og ikke indberettede lønmodtager jobs indgår på lige fod således ikke i statistikken over udbud og efterspørgsel af lønmodtager jobs (og er dermed heller ikke berettiget - overhovedet - til at indgå i den politiske diskussion omkring området).



Ad punkt 2:

a) Den ledige har (som i dag) pligt til at stå til rådighed for et anvist job inden for rådighedsrammerne, ellers sanktioneres der med karantæne på 3 måneder

b) Den ledige har pligt til at opgive et tlf.nr og en email-adresse hvor den ledige kan nås fra dag til dag. Ligesom den ledige har pligt til at reagere på jobanvisninger sendt til e-Boks.

c) Efter en pasende periode er den ledige forpligtiget til, på samme ydelsesniveau som arbejdshedsunderstøttelsen, at lade sig anvise til videre-efteruddanne ift. at matche det lokale behov for arbejdskraft (som det fremgår af det centralt registrerede behov).

(NB: Listen af ovenstående tiltag giver sig ikke ud for at være fuldendt, men er blot et oplæg til diskussion)


Ift. den ledige, er der i dag allerede et omfattende kontrolapparat med rådighedsvurderinger osv, så jeg tænker at vi som "fælleskasse" allerede i dag - udover de foreslåede tiltag - er dækket godt ind ift. de lediges "ret & pligt".


Når arbejdsgiver forpligtiges til at indberette ledige lønjobs centralt, så kan man lade et backend AI-system matche jobs og ledige inden for brancher og lokalområder ... det kan i princippet foregå helt fuldautomatisk med stemmegenereret voice-opkald til den lediges telefonnr, mail til den lediges e-mailadresse og besked til e-Boks (dvs. ialt "3 skud i bøssen" at reagere på for den ledige).

Reagerer den ledige ikke inden for en given frist på fx 1 dag, er der tale om selvforskyldt ledighed og karantænen træder i kraft, dersom en manglende reaktion fra den ledige ikke legitimt kan begrundes.


OMVENDT så vil et sådan system effektivt lukke for den spin-orienterede debat, hvor arbejdsgiveren med opbakning fra sit politiske bagland er ude i en "gratis omgang" (som vi har set i flere omgange i diverse mediesammenhænge) og melde ud med at "de har X antal ledige jobs de ikke kan få besat" og arbejdstagerne (herunder: de danske) er dovne, mangelfuldt uddannet og i øvrigt ikke gider tage fuldt overenskomstmæssigt reguleret arbejde og derfor skal bashes på ydelsen. En besparelse der givet i en bestemt politisk optik så evt. kan gå til yderlig skattelettelse for særlig bestemte målgrupper.


Helt ærlig .... hvor svært kan det være?

I stedet skal vi være vidne til en omgang dilettant debat startet af DR og videreført af politiker og anden offentlighed, der primært går ud på at bashe de arbejdssøgende ledige, herunder som bonus de der har andre udfordringer end ren ledighed ... det er sq under lavmål og alt for sølle!

Jeg vil vurdere det til at være: Ren politisk selvmål, der ikke er intelligente mennesker værdig!


MEN sagen er jo, at det er i arbejdsgivers interesse, at der opstår en stor gruppe af desperate arbejdssøgende ledige på udskiftningsbænken (gerne så stor som mulig og til så billig en vedligeholdelsespris som mulig), for derigennem at trykke aflønningspriserne for arbejdskraft.

Og det ærinde har der så igennem en lang periode været velvillig politisk vilje til at gennemføre, så vi i dag har "ravl & krat" i den pulje af desperate arbejdssøgende, herunder folk der i en samfundsbetinget desperation skal have deres sygeseng med ud på arbejdsmarkedet, samt fleksjob-tildeling på X minutter pr. uge osv, jfr. phhmw og andres tidligere indlæg ...


Så kan man så læse Thomas Pikettys "Kapitalen i det 21. århundrede" og være kvalificeret eller mindre kvalificeret enig eller uenig i hans konklusion, uden at det grundlæggende rykker ved den tendens han påpeger i en større kontekst.

Ligesom man kan læse andre med fingeren på pulsen som fx: Professor Katarina Juselius (nu emeritus).

Og i forlængelse af det kan man så stille spørgsmålet om debatten har tangeret et uintelligent niveau fyldt op til bristepunktet af spin og politiske agendaer, der kun har et sigte: en omfattende refeudalisering af folket og i særdeleshed de fattigste grupperinger, hvor selv bund & middel middelklasse-"proletariatet" ikke skal føle sig for sikker på at gå en fremtidig deroute i møde.
__________________
.
Jocelyn Pook – Hell, Fire And Damnation + Masked Ball: http://www.youtube.com/watch?v=9QEG2Mk184A

BTW: Er du kvik, så er løsningen her: https://www.youtube.com/watch?v=z9pD_UK6vGU
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat