[iamforever]

Så er afgørelsen landet i den digital indbakke

Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsnævnet har i møde truffet afgørelse i din sag om forskelsbehandling
på grund af alder.
Resultatet er:
• Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen

(Se bort fra Sekretariatets fejl om at det drejer sig om alder)

Afgørelsen er 23 sider lang.

Her kommer teksten hvor nævnets medlemmer er uenig med hinanden og der træffes afgørelsen på stemmeflertal hvorefter de ikke ønsker at afklare sagen.

Tre medlemmer udtaler:

Indklagede 1 og 2 kan ikke sidestilles med en arbejdsgiver i forbindelse
med afklaringen af, om en person er berettiget til fleksjob.
Disse medlemmer finder heller ikke, at kommunens afgørelse af, om en
person er berettiget til fleksjob eller ej, kan sidestilles med vejledningsog
uddannelsesvirksomhed eller anvisning af beskæftigelse i forskelsbehandlingslovens
forstand.

Vi har herved lagt vægt på, at den ydelse, der udbetales som led i fleksjobordningen,
er offentlig støtte til forsørgelse, der ydes af kommunen
som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren.
Det forhold, at det er kommunens jobcenter, der står for afklaringen af
en persons arbejdsevne forud for, at der træffes afgørelse om berettigelse
til fleksjob, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der er tale om vejlednings-
og uddannelsesvirksomhed eller anvisning af beskæftigelse i forskelsbehandlingslovens
forstand.

Forud for tilkendelse af fleksjob, er der tale om et afklarende forløb som
skal belyse, om den fleksjobsøgendes arbejdsevne er væsentligt og varigt
nedsat I et omfang, der medfører, at borgeren ikke kan arbejde på
ordinære betingelser.

Fleksjob kan således først bevilliges, når alle relevante tilbud efter lov
om aktiv beskæftigelsesindsats har været afprøvet for at bringe eller
fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Dette har derfor efter
vores opfattelse ikke karakter af beskæftigelse eller anvisning af beskæftigelse
på en sådan måde, at klagen er omfattet af forskelsbehandlingsloven.
Vi finder herefter ikke, at klagen er omfattet af nævnets kompetence.


To medlemmer udtaler:
Nævnet er kompetent til at tage stilling til klagen .
Disse medlemmer lægger vægt på følgende:

Jobcentrene har som deres kerneopgave at skaffe ledige i arbejde. Dette
sker bl.a. ved en omfattende vejledningsvirksomhed, herunder vejledning
om de muligheder, der findes i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
En af lovens muligheder for at få ledige i arbejde er, at jobcentrene skal
bevillige fleksjob til de personer, der opfylder lovens betingelser herfor.
Den, der har fået bevilliget fleksjob, bistås af jobcentret til at finde et fleksjob. Indtil den fleksjobsøgende lykkes i sine bestræbelser på at finde
et fleksjob, udbetaler kommunen en ledighedsydelse. Når den pågældende
kommer i fleksjob, betaler arbejdsgiveren løn til ham eller hende
for det arbejde, der bliver udført, mens kommunen udbetaler fleksløntilskud
til vedkommende som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren.
Opfyldelsen af forskelsbehandlingslovens formål tilgodeses bedst, hvis
loven også finder anvendelse på jobcentrenes arbejde med at tage stilling
til sager om bevilling af fleksjob.

Vi finder på denne baggrund, at den virksomhed, som jobcentrene udøver
i forbindelse med fleksjobordningen, er vejledning og beskæftigelsesanvisning
i forskelsbehandlingslovens forstand og derfor omfattet af
forskelsbehandlingsloven.

Dette resultat bestyrkes af EU's beskæftigelsesdirektiv, som forskelsbehandlingsloven
tilsigter at gennemføre. Direktivet gælder nemlig både i
den offentlige og private sektor, herunder offentlige organer, for så vidt
angår bl.a. vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse. Jobcentrene
træffer som offentlige organer beslutninger, der vedrører vilkårene for
adgang til lønnet beskæftigelse, når de afgør sager om bevilling af fleksjob.

Vi er opmærksomme på, at direktivet fra sit anvendelsesområde undtager
udbetalinger fra offentlige ordninger, herunder ordninger for social
sikring og socialbeskyttelse. Dette udelukker dog ikke vor fortolkning af
direktivet og forskelsbehandlingsloven. Vi lægger vægt på, at forskelsbehandlingsloven
ikke indeholder en udtrykkelig regel svarende til direktivets
undtagelsesregel. Vi lægger også vægt på, at undtagelsen efter
direktivets præambel og EU-domstolens praksis ikke gælder for ordninger,
der kan sidestilles med løn, i hvilken forbindelse det for os er af betydning,
at loven om aktiv beskæftigelsesindsat udtrykkeligt betegner
det supplement, der ydes den ansatte af kommunen, som løntilskud.

Denne undtagelse i beskæftigelsesdirektivet indeholder derfor ikke en
tilstrækkeligt vægtig grund til fra forskelsbehandlingslovens grundlæggende
diskriminationsforbud at undtage den opgave, jobcentrenes har i
forbindelse med bevilling af fleksjob, der er af direkte betydning for en
udsat gruppes adgang til arbejdsmarkedet og dermed lønnet beskæftigelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Indklagede 1 er Ankestyrelsen, Indklagede 2 er Kommune