Hejsa
Jeg søger andre, der er ramt af post commotionelt syndrom, nogen kalder det lidt populært kronisk hjernerystelse.
jeg har forsøgt at få praktikplads gennem 10 år efter min skade og har været på kontanthjælp hele tiden, men det er ikke rigtig lykkedes.
Nu har jeg lige fået et neurologisk anfald af en eller anden art igen og har fået ny hjernerystelse og skade på nakken og kan bare ingenting, der kræver koncentration, ligesom ved min første ulykke.
Hvornår begynder man at overveje at søge pension? Hvornår er nok nok? 10 år hvor mit liv har været på standby og vi ikke har fundet nogen løsning, fordi jeg altid er syg eller har for mange smerter, er det nok til at du ville søge om pension? :/
Vennerne begynder at presse mig. Nu har du gået 10 år og der er ikke sket en skid, søg du pension eller noget?
Det gør mig både ked af det og irriteret, at de tror, det er så nem en beslutning. Men hvornår siger man, at nok er nok mht. altid at skulle forsøge at komme i praktik, fordi kommunen synes, det er en god idé?
Jeg synes, det er en frygtelig svær situation at sige 'Pension må være det rigtige for mig', for jeg har jo tidligere elsket at arbejde, men det er jo rigtigt nok, jeg har siddet fastlåst i 10 år, uden der er sket noget, og har bestemt ikke lyst til at bruge 10 år mere på det.
Vil bare så gerne høre andres overvejelse omkring det at komme videre med sit liv, fx ved at søge pension, for jeg føler mig helt alene i verden.
Mange venlige hilsner