[SnowBear]

Hej derude

Jeg syntes selv, at det jeg nu skal til at skrive lyder som en klagesang. Jeg er ikke glad for, at skulle nævne mine sygdomme på denne måde. På den anden side må jeg også erkende, at min sag er blevet så grotesk, at jeg ikke kan klare det selv og må have hjælp.

Jeg har store problemer med min kommune. Jeg har læst mig lidt frem herinde, men har ikke rigtig kunnet finde nogle råd som passer til mit problem. Jeg håber der sidder bare én som kan give mig lidt råd. Jeg vil prøve i kort form, at fortælle om mit problem.

Indledende:

Jeg har to kroniske sygdomme. Den ene er jeg født med, og den anden er kommet til senere Den sidste kræver at jeg går til forbyggende scanninger for kræft. Begge sygdomme har jeg levet med uden at mærke det store til dem. Men de senere år og med stigende alder gør, at kan jeg mærke dem nu. Der er gennem de sidste årtier blevet forsket meget i disse sygdomme, og det er også årtier siden det blev afgjort, at min medfødte sygdom er kronisk, som jo hedder stationær i kommunens sprog.

Problemet:

I 2011 måtte jeg samtidig med manglende arbejde også erkende, at jeg ikke havde helbredet til en fuld arbejdsdag. Der gik ged i den mht. min A-kasse/fagforening og der var ikke noget at gøre. Så jeg måtte den sure vej til kommunen og søge kontanthjælp. Jeg er ikke velkommen får jeg straks at mærke, og jeg skulle sendes ud i byggebranchen. Der har jeg ikke noget at gøre uddannelsesmæssigt, og heller ikke mht. mit helbred. Jeg gør kommunen opmærksom på mine kroniske sygdomme. Sommeren 2011 får de den første lægeerklæring fra de eksperter som ved mest om sygdommene. Men kommunens lægekonsulent skal først finde ud af om de er stationære.

Jeg tog nogle arbejdstimer inden for mit fag, som jeg mente at kunne holde til. Men det kunne ikke hænge sammen økonomisk, da jeg fik stigende udgifter efterhånden som problemerne med sygdommene tog til. Derfor søger jeg fleksjob i september 2012.

Der er nogle indledende møder, men efter årsskiftet i januar 2013, går alt i stå. Samtidig skifter jeg til en ny sagsbehandler, som intet gør i min sag. I april 2013 må jeg en tur på sygehuset, og derfra er der en masse ekstra udgifter til min medfødte sygdom. Jeg fortæller sagsbehandleren, at jeg er i vanskeligheder, men der gøres intet for at afhjælpe eller lette min situation. Jeg spørger til min ansøgning om fleks, men der sker intet. Sidst på året 2013 får jeg medhold i at min sygdom er kronisk, men der gøres intet.

Via gratis retshjælp får jeg en advokat med på. Det ser også ud til at virke, og det kan nu lade sig gøre, at blive sendt videre til arbejdsprøvning. Men det falder så alligevel til jorden pga. problemerne med den medfødte sygdom. Jeg skal have lidt økonomisk hjælp, omkring sygdommen, for at kunne klare en arbejdsprøvning, men det nægter man mig. Derfor kan jeg ikke deltage i en arbejdsprøvning. Da jeg ikke kan deltage i arbejdsprøvning bliver de direkte ubehagelige overfor mig også selv om det er pga. mine sygdomme.

Jeg skifter sagsbehandler fordi der kan påvises alvorlige mangler ved tidligeres sagsbehandlers arbejde mht. min sag. Det er fra asken over i ilden. Den nye sagsbehandler gennemgår alle mine papirer. Derved finder sagsbehandleren nogle få linjer mht. at jeg er svingende i mit humør omkring de scanninger jeg får foretaget mod kræft. Den nye sagsbehandler vil derfor have mig vurderet psykiatrisk. Jeg fortæller, at det er normalt at være nervøs omkring disse scanninger, da der er risiko for at der findes kræft. Det er sagsbehandleren ligeglad med og fastholder, at jeg skal vurderes.

Det vil jeg dog ikke være med til. Jeg har jo set hvordan kommunens læge trak beslutningen i langdrag omkring hvorvidt min medfødte sygdom er stationær, selv om det er fastslået for årtier siden, at den er stationær. Det samme kan den kommunale psykiater også gøre, og f. eks. erklære mig for værende i en depression selv om det ikke er tilfældet. På denne måde vil jeg så kunne parkeres i uendelig lang tid på kontanthjælp. Det har jeg læst mange beskrivelser om, at sådan sagsbehandles der mange steder.

Jeg er selv uddannet inden for psykologi og kender udmærket symptomerne mht. depression. Jeg ville, hvis jeg havde symptomer på depression, ikke have noget problem omkring at søge hjælp. Jo hurtigere jo bedre. Jeg ved jeg IKKE er i en depression. Nu syntes lægekonsulenten pludselig også, at det er en god ide, at vurdere mig psykisk. Den samme lægekonsulent som lige har erklæret mig klar til arbejdsprøvning.

For nogle et par måneder siden fandt jeg ud af, at selve ombudsmanden tager sig af lignende sager, hvor ansøgning om fleks og førtidspension fra 2012 er blevet syltet. Det vil sige, at man har ignoreret folk der har søgt under de gamle regler før 1. januar 2013.

Jeg bad derfor straks den nye sagsbehandler om at se på sagen. Jeg gjorde opmærksom på at der er søgt i 2012 og derfor under de gamle regler. Sagsbehandleren svarer undvigende på dette, men jeg insisterer på at der kommer gang i den snart 2 år gamle ansøgning.

Svaret fra sagsbehandler er rystende. Der gøres blandt andet opmærksom på, at jeg ikke er arbejdsprøvet og ikke udredt lægeligt(dvs. psykiatrisk vurderet). Derfor kan det ikke bringes for rehabiliteringsteamet. Derpå påstår sagsbehandler at fleksjob på foreliggende grundlag er afslået.

Jeg søgte fleksjob pga. mit helbred. Mit helbred er forværret gennem de sidste 3 år. Det er forværringer som giver mig flere udgifter, så jeg næsten ikke kan klare hverdagen. Jeg har næsten ikke råd til, at rejse til scanning som er nødvendige. Kommunen kender til hele min situation, men sagsbehandleren ordner tingene, så der INTET bliver gjort. Som kronen på værket, så erklærer sagsbehandleren ansøgningen om fleksjob for afslået. Den ting som kunne have hjulpet mig.

Jeg nægter at tro, at 2 års ventetid på fleksjob afgørelse kan afslås bare sådan?

Dette er tre år kort beskrevet. Håber nogen kan hjælpe med et svar på dette.

Hilsen Snowbear