Se enkelt indlæg
Gammel 01-03-2014, 17:23   #20
Andrew
Ved at vænne sig til K10
 
Andrews avatar
 
Tilmeldingsdato: 30-01 2014
Lokation: https://t.me/pump_upp
Indlæg: 20
Styrke: 11
Andrew er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Spin Se meddelelser
Tak for indblik i dokumentet. Jeg må indrømme at jeg er enig i politiets afgørelse, og det er ikke fordi at jeg er uenig med dig i at du er erstatningsberettiget. Din anmeldelse har efter min mening desværre ikke været godt nok udført, og politiet har ikke brugt tid på at finde frem til sagens kerne.

Der er ingen tvivl om at du har grund til at starte en sag, men du er nødt til at se helt konkret på fakta. Så selv om du f.eks. mener at § 252 er overtrådt, så er det vel ikke noget du ved med sikkerhed, eller kan dokumentere tilstrækkeligt til at bevise at nogen er skyldig i denne overtrædelse? Og med mindre socialrådgiveren åbenlyst erklærer at formålet med at sende dig i den praktik var at skade dig for egen vindings skyld, så er der ingen mulighed for at en efterforskning fra politiet vil ændre på den situation.

Dermed ikke sagt at du ikke er berettiget til at være af den overbevisning, det er du, måske har du ret, måske ikke, men det lyder som om at du heller ikke selv ved det med sikkerhed, så med mindre at du har noget bevis, så tror jeg at du hjælper dig selv bedst ved at droppe den bestemmelse fremadrettet. Jeg ved godt at det det er svært, men du er nødt til at prøve at lægge følelserne og uretfærdigheden over krænkelserne væk, og så gå anderledes til værks, fordi ellers så tror jeg ikke at du kommer igennem med dit krav.
Takker Spin, jeg er faktisk mere glad for at nogen taler mig imod, end at de nikker ja til alt hvad jeg siger. Jeg er en part, og jeg ser tingene fra min side, men forsøger også at se det objektivt.

Nu er der mange papirer i min sag, men på punktet om jeg blev sendt ud for at komme til skade, så ligger det klart at jeg blev sendt ud blandt kriminelle indvandre for at lave IT arbejde, bortset fra at der ikke var nogle computere. Dette fremgår af den kontrakt Gladsaxe har smidt væk, og er bekræftet af Statsforvaltningen samt ankestyrelsen. - Statsforvaltningen har spurt Gladsaxe om hvorfor det har været aktuelt at sende mig derud, men de har ikke modtaget et svar på det.
Så selv med den bedste mening kan jeg ikke se anden grund til at sende en langhåret type ud blandt kriminelle indvandre imens krigen i KBH ligger på det højeste, med en begrundelse for at det er IT arbejde, når der ikke var noget IT arbejde at lave.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Spin Se meddelelser
Kan du bevise at det er praktikken der gjorde at du udviklede PTSD? For der er næsten lige kommet nye regler omkring PTSD og forældelsesfrist, som jeg vil tro også kan komme dig til gode.

Hvornår stoppede du præcist praktikken, og hvornår var din første beviselige henvendelse om hjælp til de helbredsmæssige følger af praktikken, hos f.eks. læge,psykolog eller kommune?

Og hvornår fik du stillet diagnosen PTSD og er det lægeligt dokumenteret at praktikken var den udløsende årsag?
Jeg har fra arbejdsskadestyrelsen været sendt til 2 special læger der har dokumenteret at jeg har PTSD efter denne aktivering. Den sidste læge har skrevet at jeg skal til læge igen efter et år for at få bedømt om det er permanent skade, da der skal være 2 års dokumenterede symptomer. Han har også skrevet at for at jeg kan blive nogenlunde rask, så skal min sag behandles hurtigt. Derefter har arbejdsskadestyrelsen lukket min sag da der ikke findes dokumentation for at jeg er kommet tilskade, og der ikke har været nogen samtaler ifølge Gladsaxe Kommune. De giver mig dog diagnosen PTSD i samme brev.

Det er lægeligt dokumenteret af 2 special læger henvist fra arbejdsskadestyrrelsen at jeg har fået mine traumer efter denne aktivering, men den nye lov om PTSD omfatter i første omgang kun soldater. Der har endnu ikke været en civil sag behandlet.

Praktik stedet var på Amager, jeg går ud fra at det er KBH kommune og ikke Gladsaxe.

Jeg har ikke forsøgt at få en kontrakt kopi fra praktik stedet, men jeg har skriftligt fra Gladsaxe kommune at jeg var der.

Jeg har garanteret glemt en del her, og det er ikke fordi at jeg vil holde noget skjult, men mit hoved er ikke som det har været, så lige list hvis jeg har glemt noget

Jeg er meget interesseret hvis du kender en advokat der måske vil tage sagen. Mit problem er at jeg gerne vil arbejde, men jeg sover stort set ikke, og jeg går i panik hvis jeg skal lave flere ting. Så det er lidt svært at komme tilbage og designe maskiner igen.
__________________
https://t.me/pump_upp
Andrew er ikke logget ind   Besvar med citat