[Kimmie]

Hej allesammen

Efter i lang tid at have fulgt med herinde på K10, har jeg nu fået lyst og mod til at fortælle om min vej igennem det kommunale system.

Jeg har været on/off sygemeldt siden starten af 2008, i den periode har jeg været raskmeldt en gang, efter en praktik der gik nogenlunde og så alligevel ikke. Jeg tror mere, at jeg raskmeldte mig for at undgå mere pres fra min dengang meget lidt forstående og ret ubehagelige sagsbehandler.

Jeg var dengang rigtig god til at fake, at jeg havde det godt, og i a-kassen gik der derfor næsten 2 år, inden en jobkonsulent fik mistanke om, at jeg da vidst havde andre og større problemer en bare ledighed.

I samarbejde med denne jobkonsulent og jobcentret kom jeg på et kursusforløb, hvor det blev virkelig tydeligt, at jeg skulle sygemeldes igen.

Det var i foråret 2011 og jeg endte heldigvis med en rigtig god sagsbehandler, som har gjort alt for at hjælpe mig videre.

Efter at denne havde snakket med min læge, og der derigennem ikke var mulighed for psykologhjælp, blev jeg henvist til en psykiater, og efter lang tids udredning der lå det fast, at mine diagnoser bl. a er emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse og ocd.

Ret hurtigt blev det i en stausattest til kommunen slået fast, at min tilstand er varig og stationær, og efter 2 eksterne arbejdsprøvninger + 1 intern på et revacenter, endte jeg så i rehabiliteringsteamet (foråret 2013) mødet var meget positivt og endte med at teamet anmodede om en psykologisk udredning, som skulle give svar på om foreslået specialistbehandling ville kunne hjælpe mig nærmere en erhvervsevne.

Den psykoligiske udredning blev lavet og den lød på at foreslået behandling ikke ville kunne bedre min erhvervsevne.

Fordi teamet ikke kom med en direkte indstilling (mundligt fortalte mødelederen min sagsbehandler, at de ville indstille til pension, men at de manglede den psykologiske udredning) kunne mine sygedagpenge ikke forlænges ud over de 39 uger jeg allerede havde været forlænget, så jeg røg på kontanthjælp og fik derfor ny sagsbehandler, som ikke havde læst et ord i min journal da jeg mødtes med hende.

Det første og eneste møde med hende varede 5 minutter, hvor hun fortalte at hun havde sagt sin stilling op, og at jeg derfor skulle have en anden sagsbehandler, men at jeg ikke skulle regne med at komme for rehabteamet igen.

Jeg går stadig til samtaler hos den første psykiater, som jeg blev henvist til, og i en ny statusattest derfra, bestilt af kommunen, står det fast at min tilstand er varig, stationær og at videre behandling kun vil kunne bedre min livskvalitet. Desuden beskrives det, at jeg ikke indeholder nogen rest erhvervsevne

Min nye sagsbehandler har nu anmodet om en lægeattest fra min praktiserende læge til brug i rehabteamet.

Jeg går ud fra at min egen læge, som i øvrigt har fulgt mig hele vejen siden første sygemelding, skal komme med sin vurdering, og bekræfte det der står i statusattesterne eller hvad???

Er der nogen, der har et bud på, hvad jeg kan forvente hos lægen??

Jeg vil lige slutte af med at sige, at jeg er under 40 år, men at min sagsbehandler alligevel vil indstille til pension, derfor har jeg oprettet tråden i dette fora. Jeg håber, at det er rigtigt placeret, og at admin ellers vil hjælpe med at flytte det, så jeg kan blive i den samme tråd.

Jeg har også søgt og fået aktindsigt både ved kommune og psykiater.