Se enkelt indlæg
Gammel 06-01-2014, 18:34   #6
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Nøgne tær Se meddelelser
Nej det er absolut ikke befriende og manden har absolut ikke ret.

Dog ville der den fordel at der ville blive færre psykisk syge, idet mange af os simpelthen ville gå i hundene og enten dø af det, eller dø af at vi foretager os farlige ting.

Hvis jeg ikke fik medicin ville jeg være indlagt på en psykiatrisk afdeling resten af mit liv, det var min bedstemor, og det udelukkende fordi der ikke var de samme medicinske behandlingsmuligheder som nu.

Han sender et meget dårligt signal der kan få mange psykisk syge til at stoppe deres medicin, til fare for dem selv, andre og "liv og lemmer" !
Enhver der kan læse, kan se at det ikke er medicinen han er efter, men lægerne der udskriver den.
Det er hele afhængigheds momentet og baggrunden til denne, han stiller spørgsmålstegn ved.
Han sætter bare det hele på spidsen...

»Vores borgere ville være langt bedre stillet, hvis vi fjernede alle psykofarmaka fra markedet, fordi lægerne ikke er i stand til at håndtere dem«, skriver han.

Og det er dét han har ret i!
Jeg har været i forskellig behandling i mere end 35 år, lægerne har ikke styr på en SKID når det kommer til psykofarmaka - hverken den gamle eller den nye psykofarmaka. Der findes gode psykiatere der er kritiske, det er dem jeg selv vælger nu (efter bitter erfaring!), netop fordi de tager ansvar, følger op og får en ud af medicinen i god tid, inden det går galt.

Men jeg har kendt MANGE læger og psykiatere der bare fornyede recepter, og som KUN reagerede hvis jeg selv kom og råbte vagt i gevær. Så heksede de lidt med en ny pille, sammenlagt med en anden dosering - og så kørte vi igen.

Alt den snak om pillerne hjælper eller ikke hjælper ''og hvis jeg ikke tog dem ville jeg hænge mig i morgen'' er en anden debat. Enig, jeg ville også tage medicinen.
Men det er ikke det diskussionen handler om. Den handler om at læger og psykiatere ikke er ordentlig klædt på til den opgave de står overfor, og at de lader folk rende rundt på medicinen i årevis uden at SELV gribe ind og følge trop, med enorme konsekvenser for de patienter der tror på dem der udskriver recepterne, og at de har styr på det de laver.

Det er da ikke fair, at jeg som syg tager medicin, blot for at få det værre end da jeg startede, når jeg forsøger at stoppe. Ikke nok med at jeg skal kæmpe med de diagnoser jeg tog medicinen mod, så skal jeg også kæmpe mod alle de skader medicinen forvoldte mig og som aldrig har været et issue.

Vi må heller ikke glemme, at medicinen ikke kurerer psykisk sygdom - medicinen lægger låg på, bedøver og gør livet udholdeligt. Hvilket er fint for en periode.
Men sgu ikke for resten af livet. Men så længe myten om at det er signalstofferne den er gal med, kører alt bare i ring.

Jeg vil helbredes - ikke langtidsbedøves, og slet ikke af folk der ikke aner hvad fanden det er de bedøver med.

Det samme gælder hvis jeg har ondt i en tand, bedøv mig for en periode, fedt! Men fjern gerne roden til problemet, så jeg er fri for gentagende bedøvelser og roden rundt.

Det er ikke medicinen jeg er vred over, men lægernes omgang med medicinen.
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat