[LINGLING]

Oprindeligt indsendt af Nøgne tær

Hvis man har en kronisk sygdom og kontinuerligt har brug for støtte i forhold til jobcenter mm, så er det en meget dårlig ide at stå i gr.2

Den praktiserende læge skal overfor det offentlige fungere som "samlecentral" for alt der har at gøre med ens sundhed... det kan blive overordentligt vanskeligt hvis man ikke viser sig hos den praktiserende læge, men går til diverse læger/speciallæger med det der nu må være galt.
Se det på den måde at der aldrig kommer data tilbage til praktiserende læge og kan blive samlet til et helhedsbillede.

Jeg ser din læges reaktion med helst ikke at ville være involveret ud fra at det kan være svært at være involveret på et seriøst plan, under det forhold.
Man må selvfølgelig stå i hvilken gruppe man vil, men man kan også gøre det mere besværligt for sig selv end man behøver.

Der er jo også problematikken om hvem der i det daglige betaler din praktiserende læge for småhenvendelser og materiale der skal skrives ind i din journal... det er jo i princippet noget du skal op med penge for hver gang, hvis det skal gå rigtigt for sig, idet du er "selvbetaler" og dermed også selv betaler for lægens administration.
Men har man råd til det, så skal man blot huske at kontakte lægen hver gang der er noget, og få det skrevet i journalen, og så betale regningen når den kommer.

Hvad psykiater angår, så burde er da ikke være ventetid når du er "selvbetaler" gr.2
Jeg kan da finde utallige psykiatere uden overenskomst på nettet, som tager patienter med dages varsel.

Konsekvensen af at du står i gr.2 kan let være at det hele bliver mere forviklet, specielt hvis du forventer at være bare lidt syg, lidt længere.
Jeg mener hovedproblemet er din "løse" kontakt med sundhedssystemet.

Mener ikke jeg har en løs kontakt til sundhedssystemtet. Har haft den samme psykiater gennem rigtig mange år og er siden hen blevet henvist til en anden hvor jeg skulle være grp. 2 for at deltage i vedkommendes behandling. Flakker altså ikke rundt. Men ok.