Se enkelt indlæg
Gammel 31-10-2013, 09:22   #2
Klukdad
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 24-09 2012
Indlæg: 129
Styrke: 12
Klukdad er ny på vejen
Citat:
Hvad er en Principafgørelse?

Ankestyrelsen udsender og offentliggør visse afgørelser i anonymiseret form som Principafgørelser.

Bindende retskilder for kommunerne
En Principafgørelse er en bindende retskilde, som kommunerne, Arbejdsskadestyrelsen mv. skal anvende ved afgørelser i tilsvarende sager.

Ankestyrelsens Principafgørelser er derved en praktisk rettesnor for senere afgørelser i kommuner og øvrige underindstanser.

Ankestyrelsen afgør, om en klagesag kan blive en Principafgørelse
Det er Ankestyrelsen, som vurderer, om en afgørelse er så principiel eller generel, at den skal udsendes som en Principafgørelse. En sag er f.eks. egnet, hvis der rejses spørgsmål om, hvorvidt en lovregel er rigtigt anvendt, eller hvis vi skønner, at en afgørelse får betydning for praksis på det pågældende område.

Hvis Folketingets Ombudsmand kritiserer eller domstolene tilsidesætter vores afgørelsespraksis på et bestemt område, kan det føre til, at vi tager spørgsmålet op i en Principafgørelse.

Begrebet "principiel eller generel" findes i retssikkerhedslovens § 52 c.

Sondringen mellem om en sag er principiel eller generel er ikke skarp, men har flydende overgange. Overordnet kan man sige, at sagen skal være så generel, at den kan bruges som vejledning for senere afgørelser.

De involverede parter i sagen bliver ikke informeret om, at deres sag bliver offentliggjort som en Principafgørelse, da den bliver offentliggjort i anonymiseret form.
http://www.ast.dk/artikler/default.asp?page=401
Klukdad er ikke logget ind   Besvar med citat