Tak for jeres svar
Mit største problem er nok, at jeg lige for tiden isolerer mig, fordi jeg ikke kan overvinde, at jeg synes det er pinligt (?) at vise mig med stok eller rollator.
Det er irrationelt - det ved jeg, men jeg har åbenbart fortsat brug for at vise verden noget andet end virkeligheden. Det er lige nu tilsyneladende vigtigt for mig at fremstå 'normal' og tjekket, og fordi jeg ikke kan opretholde den facade med stok i hånden, så vil jeg åbenbart hellere blive indendøre.
Jeg tror også der er noget skam indblandet... Hvor vanvittigt det end er, så skammer jeg mig vist over at være syg...
Jeg er ellers så heldig at have en meget forstående og opbakkende mand samt flere veninder, der på alle måder gør deres for at støtte mig.
Jeg synes derfor ikke jeg BURDE have det sådan her, men det har jeg.
At blive afhængig af hjælpemidler har fra start af været svært for mig, men efter mange og laaange tilvænninger begyndte jeg at bevæge mig ud i verden. Derfor tror jeg også det er kommet bag på mig, at jeg nu igen står og vakler og vælger den 'nemme' løsning, fremfor blot at gribe stokken og gå med knejsende pande