Citat:
Oprindeligt indsendt af Enteneller
Børnene de tager det stille og roligt, de er vant til at deres far ligger sig når han har lyst ;-)
|
Og
det er helt normalt.
Jeg kom i tanker om en lidt sjov episode.
For mange år siden skulle jeg passe min brors børn, de må have været ca. 1 og 3 år.
Aftenen før havde jeg været til byfest, og var lidt "træt i håret".
Jeg havde jo mest lyst til, at ligge på sofaen, men hver gang jeg lagde mig forlod den yngste stuen, så jeg måtte lette r*ven og se hvad han lavede.
På et tidspunkt fik jeg så den lyse idé, at lægge mig på gulvet med en stor pude.
Og så blev knægten sørme lige omkring mig.
Konklusionen må være, at det vigtigste for ungerne (de små) er, at man er tæt på dem og, at man er bare nogenlunde nærværende.
Med mine egne 2 har jeg erfaret (da de var lidt yngre end nu, hvor de er 13 og 17), at hvis jeg satte mig med et ugeblad eller for at se noget på TV, så gjorde de et eller andet for at tiltrække min opmærksomhed. Møgirriterende når man troede, at man lige kunne slappe lidt af.
Men hvis jeg satte mig med et strikketøj ell.l., så passede de bare det de var igang med.
D.v.s., at hvis jeg "lavede noget", så respekterede de det, men hvis jeg bare "fes den af", så blev de irriterende.