Denne gamle principafgørelse kan måske kaste lidt lys over hvad man kan og skal
Bemærk at den omhandler 2 sider af samme sag. Nemlig hvorvidt man må rejse til udlandet uden at oplyse kommunen, og hvordan man er stillet som sygemeldt på ledighedsydelse.
Citat:
Principafgørelse om: ledighedsydelse - ophold i udlandet - ferie - sygdom - varsling af ferie - tilbagebetaling
Lov:
Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 5, stk. 1, § 5, stk. 2, § 5, stk. 3, § 91, nr. 1, § 91, nr. 2, § 74e, stk. 2 og § 74e, stk. 7
Resumé:
Ledighedsydelse kunne udbetales under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr. ferieår
Begrundelsen var, at personer, der modtog ledighedsydelse, havde ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie. Modtageren skulle ikke stå til rådighed for fleksjob i ferieperioder.
Modtageren skulle blot give kommunen besked om ferien senest dagen før feriens begyndelse.
Ledighedsydelse kunne derimod ikke udbetales til personer, der opholdt sig i udlandet i sygeperioder.
Kommunen havde pligt til at foretage opfølgning i overensstemmelse med dagpengelovens regler, når der udbetaltes ledighedsydelse i perioder med sygdom, og den sygemeldte selv havde pligt til at deltage i nødvendige behandling og genoptræning for at genvinde arbejdsevnen.
Sagsfremstilling:
Ansøger var visiteret til fleksjob og modtog ledighedsydelse.
Kommunen fik i januar 2004 besked om, at ansøger i ca. 3 måneder havde været udrejst til sit hjemland beliggende uden for Europa.
Kommunen traf afgørelse om, at hun skulle tilbagebetale ledighedsydelsen for den periode, hvor hun havde været bortrejst. Kommunen begrundede afgørelsen med, at ansøger havde opholdt sig i udlandet uden at give forvaltningen besked. Hun havde derfor uberettiget modtaget en social ydelse. Kommunen henviste til, at hun i 2001, hvor hun modtog sygedagpenge, havde fået oplyst, at hun ikke kunne rejse til lande uden for EU og samtidig modtage sociale ydelser.
I klagen til nævnet oplyste ansøger, at hun var blevet opereret i hånden i august 2003, og at hun skulle være sygemeldt i 3 måneder. Hun rejste til hjemlandet for ikke at belaste hånden for meget. Hun havde holdt ferie i forlængelse af sygeperioden.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, og begrundede denne med, at ansøger ikke havde opfyldt sin oplysningspligt. Kommunen var derfor berettiget til at stille krav om tilbagebetaling.
Nævnet lagde vægt på, at ansøger ikke havde givet kommunen oplysning om udrejsen, og at hun ikke havde fået kommunens tilladelse hertil.
Nævnet bemærkede, at ansøger muligvis ville have været berettiget til at holde ferie med ledighedsydelse, men at hun ikke var berettiget til at modtage ledighedsydelse i udlandet, når hun ikke forinden havde fået kommunens tilladelse dertil. Der kunne derfor ikke ske afkortning i tilbagebetalingsperioden.
Nævnet henviste til aktivlovens § 5, hvorefter personer, der opholder sig i udlandet, ikke kan få hjælp efter denne lov. Da der ikke var holdepunkter for andet, mente nævnet, at bestemmelsen også gjaldt for personer, der modtog ledighedsydelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om ledighedsydelse kunne bevares under ophold i udlandet - og i givet fald betingelserne herfor.
Afgørelse:
Bestemmelsen i aktivlovens § 5, stk. 1 var ikke til hinder for, at der kunne udbetales ledighedsydelse under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr. ferieår.
Ledighedsydelse kunne derimod ikke udbetales til personer, der opholdt sig i udlandet samtidig med, at de var sygemeldte.
Personer, der modtog ledighedsydelse, havde ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.
Modtageren skulle ikke stå til rådighed for fleksjob i sådanne perioder.
Ophold i udlandet var dermed ikke til hinder for, at modtageren kunne opfylde de almindelige betingelser for at modtage ledighedsydelse. Modtageren skulle blot give kommunen besked om ferien senest dagen før feriens begyndelse.
Da kommunen ikke havde vejledt ansøger om reglerne for at kunne holde ferie med ledighedsydelse, var der ikke grundlag for at kræve tilbagebetaling af den ledighedsydelse, som ansøger havde fået udbetalt efter sin raskmelding og som svarede til 5 ugers ferie.
Begrundelsen for, at der ikke var ret til ledighedsydelse under ophold i udlandet i sygemeldingsperioder, var, at kommunen havde pligt til at foretage opfølgning i overensstemmelse med dagpengelovens regler, når der blev udbetalt ledighedsydelse i perioder med sygdom. Ansøger havde som sygemeldt pligt til at deltage i den nødvendige behandling og genoptræning for at genvinde arbejdsevnen.
Da ansøger tidligere var blevet pålagt at tilbagebetale sygedagpenge, som hun havde modtaget under ophold i sit hjemland, burde hun have været klar over, at hun skulle oplyse kommunen om udrejse i sygemeldingsperioden. Hun kunne dermed anses for uberettiget at have modtaget den udbetalte ledighedsydelse mod bedre vidende.
Ansøger skulle derfor tilbagebetale den udbetalte ledighedsydelse i sygemeldingsperioden.