|
Det var urolig hårdt, for mig, at være alkoholiker i 90'erne - de var efter mig konstant med den antabus, og skulle møde flere gange om ugen på Bispebjerg psykiatriske ambulatorium for at få min antabus 3 gange om ugen. Og udeblev jeg, røg kontanthjælpen. Ai hvor jeg syntes det var hårdt og uretfærdigt, og til dels også krænkende at stå der om morgenen med sit lille snapseglas og få sin medicin, totalt overvåget. På det tidspunkt kunne jeg ikke lige se, at det nok var for det bedste.
Der gik jo heller ikke så lang tid, før end jeg bare købte antihistamin og piskefløde, og fik ophævet antabussen samme dag jeg tog den, sååå.......sådan kan det gå når hjernen ikke er enig med beslutningen.
|