Emner: 3 år spildt.
Se enkelt indlæg
Gammel 28-04-2008, 22:36   #25
Peacock
Skal snart betale husleje på K10
 
Peacocks avatar
 
Tilmeldingsdato: 05-10 2006
Lokation: Sæby
Alder: 48
Indlæg: 774
Styrke: 18
Peacock er rigtig godt på vej
Revalidering

http://borger.dk/forside/arbejde-og-...orrevalidering

Hvis du har mistet dit job på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager og kommunen ikke kan hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet, har du mulighed for at få revalidering.








Om revalidering
Revalidering er et tilbud, du kan benytte, hvis du har mistet dit job af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Det er en forudsætning for revalidering, at initiativerne kan hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet.





Uddannelse eller omskoling
En revalidering vil typisk være uddannelse, optræning eller omskoling.



Virksomhedspraktik
En revalidering kan også foregå som en virksomhedspraktik hos en privat eller offentlig arbejdsgiver.



Virksomhedspraktik tilbydes normalt, hvis du har erhvervserfaring, og består af faglig uddannelse, arbejdsoptræning, tillæring, oplæring eller omskoling. Under praktikken får du revalideringsydelse eller som minimum udbetalt den mindste overenskomstmæssige løn.



Ansøgning
Du søger om revalidering i kommunen.





Forrevalidering og jobplan
Før du går i gang med den egentlige revalidering, skal du sammen med en sagsbehandler fra kommunen udarbejde en jobplan. Jobplanen skal bl.a. beskrive, hvilken type arbejde, du sigter mod, de planlagte initiativer og en tidsplan.



Hvad og hvor meget kan du klare
For at kunne afklare disse spørgsmål skal du ofte igennem en kortere forrevalidering. Den indeholder som regel en såkaldt arbejdsprøvning, hvor du kan prøve dine kræfter, evner og muligheder af i forskellige arbejdsfunktioner. En forrevalidering kan foregå på en arbejdsplads eller en revalideringsinstitution, men det kan også være et højskoleophold, hf-kurser, undervisning på 9.-10. klasses niveau, erhvervsintroducerende kurser mv.



Økonomi
Under en forrevalidering kan du bevare fx sygedagpenge eller kontanthjælp.






Klage over revalidering
Hvis du vil klage over kommunens afgørelse om revalidering, skal du inden fire uger efter afgørelsen sende klagen til kommunen. Hvis kommunen ikke er enig i klagen, sendes klagen automatisk videre til Det Sociale Nævn.

Der er ikke valgt kommune
De Sociale Nævn


Revalidering som ansat
Revalidering kan også foregå via ansættelse hos en privat eller offentlig arbejdsgiver - såkaldt virksomhedsrevalidering.



Ordningen bruges normalt, hvis du har meget erhvervserfaring. Denne revalidering kan bestå i en egentlig faglig uddannelse, arbejdsoptræning, tillæring, oplæring eller omskoling.



Under forløbet får du udbetalt et beløb, der svarer til revalideringsydelsen, dvs. 15.232 kr. per måned (2008) eller den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle område.



Revalideringsydelse
En revalideringsydelse svarer til det højeste dagpengebeløb, du kan få som arbejdsløs. Det vil sige 15.232 kr. per måned (2008). Hvis du er under 25 år, får du dog normalt kun den halve revalideringsydelse.

Ydelsen er skattepligtig og uafhængig af en evt. ægtefælles indkomst og formue.



Revalidering i højst fem år
Du kan højst få revalideringsydelse i fem år. Hvis revalideringen er gået efter planen, har du fundet et arbejde og kan forsørge dig selv efter de fem år. Har du ikke fundet et arbejde i løbet af denne periode, kan du søge om at overgå til fleksjob, skånejob eller eventuelt kontanthjælp.

læs mere om fleksjob
læs mere om skånejob




Flere oplysninger
Du kan få flere oplysninger i kommunen eller De Sociale Nævn.

Der er ikke valgt kommune
De Sociale Nævn



det jeg har makert fed skrift er forrevalidering som man er i inden man kommer på selve revalidering, hvor der er lavet en jobplan og man må tage en uddannelse op til 5 år og får revalideringsydelse i denne periode
__________________
Kram fra Peacock
Er systemet til for at hjælpe syge borgere ?
eller er systemet til for at gøre tilværelsen endnu mere uudholdelig end den er i forvejen, når sygdommen plager ?
Peacock er ikke logget ind   Besvar med citat