Se enkelt indlæg
Gammel 09-06-2013, 08:12   #1
Persille
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 03-06 2010
Lokation: Vejle
Indlæg: 145
Styrke: 15
Persille er ny på vejen
Hvad kan dækkes af Merudgiftsydelsen §100

Hej til alle

Dette er noget jeg fandt på Vejle Kommunes hjemmeside, det er fra i år, men indeholder det gamle min. udbetalingsbeløb på 1.500 kr, som er rettet til min. beløb 500 kr.

Håber det er noget mange kan bruge.

Vejledende serviceniveau

Dækning af nødvendige merudgifter

1. Hvad er indsatsens lovgrundlag?

§100 i lov om social service

2. Hvilket behov dækker indsatsen?

Nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgifterne er mindst 500 kr. per måned – 6.000 kr. per år.

3. Hvad er formålet med indsatsen?

At borgeren med varigt nedsat funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv, som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation har mulighed for.

4. Hvem kan modtage indsatsen?

Borgere mellem 18 og 65 år med varigt nedsat funktionsevne.
Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medførere, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
Borgeren skal have sandsynliggjorte merudgifter ved den daglige livsførelse, der udgør mindst kr. 6000,00 pr. år.

Borgere mellem 18 og 65 år der har medfødte misdannelser eller mangler kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges, merudgifterne skal udgøre mindst kr. 6000,00 pr. år. For eksempel Cøliaki.

Undtaget herfra er Borgere mellem 18 og 65 år, som lider af PKU (Føllings sygdom) og Alcaptonuri. Udgifter hertil afholdes af staten og særlige diætpræparater udleveres af Kennedy Centret.

Personer, der er tilkendt førtidspension, efter reglerne fra før 1. januar 2003 er ikke omfattet, medmindre de tillige har fået bevilget en hjælpeordning efter §96.

Personer med varig nedsat funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepension jf. §15a i lov om social pension, er omfattet.

5. Visitation

Ansøgninger om nødvendige merudgifter behandles af sagsbehandler i myndighedsafdelingen i Kvalitets- og økonomiteamet.

Efter en henvendelse om hjælp til dækning af merudgifter tilsendes borgeren et ansøgningsskema, som borgeren skal udfylde, underskrive og returnere.

Der skal herefter ske en afklaring af, hvorvidt borgeren er omfattet af målgruppen – herunder en afklaring af omfanget af funktionsnedsættelsen. Til dette er det lovbestemt at tilbyde Funktionsevnevurderingen.

Funktionsevnevurderingen danner grundlag for en vurdering af behovet for eventuel tildeling af andre kompenserende ydelser efter serviceloven.

Der lægges vægt på:

at borgeren medvirker ved behandlingen af sin sag

at der bevilges kompenserende ydelser på et ensartet og objektivt grundlag at sagsbehandlingen forløber let og smidigt

På baggrund af en konkret og individuel helhedsvurdering træffer sagsbehandleren afgørelse om, hvorvidt og i hvilket omfang borgeren er berettiget til ydelse.

Der udarbejdes en plan/aftale for den/de indsatser, der skal iværksættes.
Denne plan/aftale skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med borgeren.

Borgeren får en skriftlig begrundet afgørelse.

Såfremt borgeren får bevilget det ansøgte vil den skriftlige afgørelse indeholde oplysninger om,
.
formålet med indsatsen
.
den bevilgede indsats
.
den forventede varighed

Tidsfrist for sagsbehandlingen er 4 måneder.

6. Hvilke indsatser KAN bevilges?

Pågældende skal afholde udgifter på linie med, hvad andre på samme alder og i samme livssituation har.

Sagsbehandlingen tager afsæt i individuel vurdering.

I vurderingen af behovet skal indgå:
.
Om det ansøgte helt eller delvist kan ydes efter andre bestemmelser i lov om Social Service.
.
Om øvrige medlemmer i husstanden eller dennes netværk kan bidrage i opgaveløsningen og i hvilket omfang.

Medicin
.
Kun receptpligtig og tilskudsberettiget medicin, der direkte relateres til den varige lidelse
.
Salver/creme/specialshampoo skal være lægeordineret og direkte relatere sig til den varige lidelse.
.
Der ydes merudgiftsydelse til den del af egenbetalingen, der ikke dækkes efter sundhedslovens regler eller af sygeforsikringen danmark eller andre forsikringer.
.
Eventuel mulighed for kronikertilskud og individuelt tilskud efter sundhedsloven skal undersøges forud for bevilling af merudgiftsydelser.

Kost og diætpræparater:
.
Der kan ydes støtte til merudgifter til diæt, hvis der i den konkrete sag er en lægelig begrundelse, og den tilgrundliggende lidelse er varig.
Borgeren skal endvidere synliggøre, at diæten skal forarbejdes og/eller sammensættes af produkter, der påfører borgeren merudgifter.
.
Proteindrik og tranebærsaft på anbefaling af læge eller diætist, såfremt behovet direkte relaterer sig til den varige lidelse.
.
Merudgiftsydelsen beregnes på baggrund af offentliggjorte takster fra Diabetes- og Cøliakiforeningen m.fl. og beløbet fremskrives
med den gennemsnitlige P/L-regulering fra KL.

Personlig pleje og beklædning:
.
Engangsvaskeklude og handsker – merudgifter dækkes, hvis man lider af inkontinens eller behandles med hormonsalver.

Der gøres opmærksom på, at handsker kan søges som et hjælpemiddel jf. Servicelovens § 112.
.
Såfremt borgeren er bevilget tilskud efter Servicelovens § 96 om Borgerstyret Personlig Assistance, skal udgifter forbundet med handicaphjælperne i en BPA-ordning dækkes efter Servicelovens §§ 95 og 96.
.
Fodpleje max hver 6 ugen uge såfremt borgeren ikke selv er i stand til at klare almindelige fodpleje dvs. hvor der ikke er tale om behandling.
.
Hjælp til merudgifter til beklædning kan ydes til borgere, hvor handicappet er akut opstået/nyopdaget, eller hvor borgeren er nødsaget til at anskaffe anden form for beklædning eller fodtøj end det, der normalt anvendes. Sideløbende skal borgeren vejledes om, hvad der fremover bør anskaffes for at kompensere for handicappet.
Borgere med f.eks. deformiteter eller særlig legemsbygning f.eks. dværge kan være omfattet.

Ekstraordinært slid på tøj og sko: Der ydes betaling af ekstra tøj og sko, hvis dette slides udover det sædvanlige som følge af handicappet på grund af hjælpemiddel o.l.

Specialsyet/særlig tilrettet tøj eller sko: Kan ydes hvis borgeren har deformiteter, særlig kropsbygning, særlig tilpasning på grund af hjælpemiddel o.l.

Ekstra beklædning: Kan ydes hvis borgeren har større forbrug f.eks. på grund af særlig mange tøjskift o.l. på grund af handicappet

Ekstra udgifter til tøjvask: Hvis funktionnedsættelsen medfører, at beklædning, sengetøj og lignende bliver ekstraordinært hurtigt snavset og derfor skal vaskes hyppigere.

Rengøring:
.
Rengøring i hjemmet, tøjvask, madlavning og indkøb ydes som udgangspunkt jf. Servicelovens §83. I ganske særlige tilfælde kan der
ydes hjælp til rengøring mv. Jf. §100 f.eks. i tilfælde hvor udsving i helbredstilstanden, behandling e.l. gør at hjælpen kan ydes som
håndsrækning.

Principafgørelse C-01-05
I vurderingen tages der endvidere højde for om evt. rask ægtefælle eller andre i husstanden kan varetage rengøring.

Vinduespudsning:
.
Udvendig og indvendig vinduespudsning maksimalt 3 gange årligt a 1 time.
Der ydes maksimalt kompensation svarende til løntrin 11 jf. overenskomst med FOA.

Ekstra affald:
.
Ved anskaffelse af stor affaldsbeholder betales differencen mellem normal og stor affaldsbeholder.

Ekstra vask og tørring:
.
I det omfang de ekstra udgifter kan relateres til funktionsnedsættelsen. Der ydes som udgangspunkt kun merudgiftsydelse til tørring i vinterhalvåret.

Vask takseres med kr.5 pr. vask inkl. el, vand, sæbe og skyllemiddel.

Tørring i tørretumbler takseres med kr.5 pr. tørring

(klima og energiministeriets beregninger for el og vand) fremskrives med den gennemsnitlige pl. fra kl.

Vedligeholdelse af bolig ude/inde:
.
Hvis borgeren grundet funktionsnedsættelsen ikke er i stand til at varetage elementære vedligeholdelsesopgaver kan der kompenseres hvert 5. år, såfremt arbejdet ikke kan varetages af andre i husstan-den. Dog ikke materialeomkostninger.
.
Der ydes ikke merudgiftsydelse til håndværkerudgifter.
Undtaget herfra er udgift i forbindelse med malerarbejde i hjemmet.
Ved nødvendigt malerarbejde ydes merudgiftsydelse til aflønning af maleren, men ikke til maling.

Havearbejde:
.
Renholdelse af bede max 1 time/månedligt i perioden 15. april – 15. oktober
.
Græsslåning 1 time/ugentligt i perioden 15. april – 15. oktober
.
Klipning af hæk inkl. Bortskaffelse af hækaffald 4 timer en gang årligt.

Der ydes maksimalt i alt 36 timer per sæson. Der ydes maksimalt kompensation svarende til løntrin 11 jf. overenskomst med FOA.

Snerydning:
.
Efter regning

Øvrige daglige og nødvendige håndsrækninger:
.
Der ydes efter en konkret vurdering hjælp til småreparationer, praktisk hjælp til f.eks. opsætning af billeder, skift af elpærer, gave o.l. 1 time per måned.
Udgiften til aflønning i forbindelse med håndsrækninger opgøres efter anslået timetal med en timeløn svarende til en uuddannet medhjælper på FOA’s løntrin 11.
Der ydes kun i særlige tilfælde udgifter til håndsrækninger, når der er en ægtefælle/samlever i huset.

Dobbelt husførelse:
.
Hvis en lægeordineret behandling pådrager familien udgifter til dobbelt husførelse.

Ekstra varmeudgifter:
.
Der ydes ekstra varmeudgifter, når det efter en lægefaglig vurdering er påkrævet pga. det handicap, som borgeren søger merudgiftsydelse for.

Boligudgifter:
.
Indskud i lejebolig: Hvis flytning til handicapegnet bolig er anvist pga. borgerens funktionsnedsættelse kan indskuddet i den nye anviste bolig ydes som merudgiftsydelse.
.
Udgifter til flytning: Hvis flytning er påkrævet pga. den nedsatte funktionsevne/handicappet, kan udgifter i forbindelse med flytnin-
gen ydes som merudgiftsydelse.
Udgiften til flytning dækkes med hvad der svarer til en 2-rums bolig; ca. 15 m3.
.
Gardiner: Der kan ydes tilskud til gardiner. Udgiften dækker billigst og bedst egnede løsning.

Befordring:
.
Hjælp til befordring ydes som hovedregel jf. anden bestemmelse i Serviceloven, ved Sydtrafik eller sygesikringslovgivningen.
Dette går forud for nedenstående.
.
Kørsel til behandling:

Der ydes fuld støtte til transport med offentligt transportmiddel

Hvis borgere er gående ydes der ikke støtte til transport ved almindelig gåafstand dvs. indenfor en radius af 3 km.

Hvis borger benytter egen bil, ydes kilometertakst efter statens lave kørselstakster

Hvis borger ikke har egen bil og ikke har mulighed for at benytte offentligt transportmiddel, ydes udgift til kørsel med taxa.
.
Kørsel til arbejde/uddannelse

Hvis borger har kassebil eller MPV-bil og må antages at have haft bil også uden sit handicap, ydes difference vedr. forsikring og benzin i forhold til almindelig bil efter kilometeropgørelse.

Hvis borger ikke antages at ville have haft bil, ydes statens laveste kørselstakst per. Kilometer fratrukket udgift til offentlig transport v. buskort eller lignende.
Begge punkter ydes subsidiært i forhold til ligningslovens §9d om fradrag for udgift ved kørsel til arbejde.
.
Kørsel til fritidsaktiviteter når borgeren er afhængig af bil

Hvis borger må antages at have haft bil også uden handicap, ydes difference vedr. forsikring og benzin i forhold til alm. Bil efter kilometer opgørelse.

Hvis borger ikke antages at ville have haft bil, ydes statens laveste kørselstakst fratrukket udgift til buskort eller lignende.

Der ydes kørsel til fritidsaktivitet i nærområdet 1 til 2 gange ugentlig. Der ydes kørsel til aktiviteter uden for nærområdet efter en individuel vurdering.

Der ydes kørsel til familie og venner i nærområdet 1 gang om ugen. Der ydes kørsel til familie og venner udenfor nærområdet fire gange om året.
.
Hente og bringe børn: Ydes kun i særlige tilfælde, hvis der er en rask ægtefælle/samlever i huset.

Fx. På grund af arbejdstider eller kursusaktivitet i forbindelse med job.
.
Fornyelse af kørekort: Der ydes merudgifter i forbindelse med krav om fornyelse af kørekort hver eller hvert andet år i forbindelse med diabetes.

Ledsagelse:

• Der kan ikke ydes dækning af udgifter til udgifter til ledsagelse efter reglerne om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse jf. principafgørelse 94-11. Afgørelse truffet af Ankestyrelsen den 25.5.2011

Udgifter til bil:
.
Reparation af bil: Til borgere, der ikke antages at ville have haft bil, ydes tilskud til nødvendige reparationer efter forud fremsendt overslag fra autoriseret værksted. Hvis borger modtager statens laveste kørselstakts, ydes udgift til større reparationer, men ikke til almindelig service, dæk osv.
.
Udgifter i forbindelse med bevilget handicapbil:
Der ydes ikke merudgifts-ydelse til
Afdrag
Udligningsafgift på dieselbil – dog dækkes differencen mellem stor kassebil og lille personvogn jf. principafgørelse 160-11. Afgørelse truffet af ankestyrelsen den 31.08.2011
Grønne afgifter
Reparation af handicapindretning i bilen

Børnepasning:
.
Kan undtagelsesvis bevilges – f.eks. ved deltagelse i handicaprelaterede kurser, behandling e.l.

Deltagelse i kurser, der er rettet mod borgerens handicap:
.
Der kan ydes merudgiftsydelser til borgerens samt til evt. børn og ægtefælles deltagelse i handicaprettede kurser. Et kursus årligt.
.
Udgiften dækker f.eks. rejseudgifter, kursusgebyr og opholdsudgifter.

Kontingenter
.
I forbindelse med sports-udøvelse og lignende kan merudgiften ved medlemskabet i forhold til medlemskab i foreninger med sammenlignelig sport dækkes.
Der ydes ikke tilskud til medlemskab af foreninger, f.eks. handicapforeninger, interesseorganisationer og lignende.

Forhøjet forsikringspræmie:
.
Forhøjelsen ydes, hvis den efter oplysning fra forsikringsselskabet skyldes borgerens handicap eller særlige handicapindretninger.
Der ydes ikke dækning af udgifter til ulykkes- eller livsforsikringspræmier.

7. Hvilke indsatser kan IKKE bevilges?

Hovedrengøring i hjemmet

Tilskud til ferierejser

Dobbelt husførelse når man bor skiftevis i helårsbeboelse og fritidshus

Behandlingsudgifter – herunder tandbehandling jf. principafgørelse C-7-07

8. Indsatsens omfang?

Behovet vurderes løbende og opfølgning på bevillingsgrundlag sker en gang årligt.
For borgere med en cøliaki diagnose dog hvert 2.-3. år.

Merudgifter tildeles ud fra den enkelte borgers sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter.

Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.

Merudgifter ydes som udgangspunkt som en kontant ydelse. Gennem denne ydelsesform får borgeren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes.

Udmåling af ydelsen:
.
Tilskud kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år svarende til 500 kr. pr. måned.
.
Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned.
.
Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 21.000 kr. pr. år svarende til 1.750 kr. pr. måned.
.
Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr. pr. år og 500 kr. pr. måned.
.
Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500.

Udmåling af ydelsen sker som udgangspunkt for et år ad gangen.

9. Hvilke opgaver indgår ikke i indsatsen?

Udgifter, som borgeren selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger ved den daglige livsførelse.

Hjælp til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning.

Udgifter til behandling.

For dækning af medicinudgifter gælder, at der kun kan ydes tilskud til den del af udgiften, som ikke kan dækkes efter f.eks. sygesikringsloven, Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer.

Udgifter, der kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i Lov om Social Service.

10. Er der valgmuligheder mht. leverandør?

Borgeren vælger selv leverandør

11. Hvem leverer indsatsen?

Vejle kommune bevilliger indsatsen som ydes som en udbetaling til borgeren. Udbetaling sker til borgers NEM-konto.

12. Kompetencekrav til udfører?

Nej

13. Hvad koster indsatsen?

Indsatsen er gratis for borgeren.

14. Hvordan følges op på indsatsen?

Der foretages mindst én gang årligt en genvurdering af ansøgerens forventede nødvendige merudgifter i det kommende år.

Ved uventede og høje udgifter, som forventes at være blivende, skal udmålingen revideres snarest.

Det samme gælder i de tilfælde, hvor udgifterne er lavere end oprindeligt antaget.

Den årlige opfølgning vil herefter skulle foretages senest et år efter det tidspunkt, hvor den nye udmåling blev fastlagt.

For væsentlige ændringer i borgerens situation og behov, som er af en midlertidig karakter, revideres udmålingen. Tidsrummet for den årlige opfølgning fastholdes.

Ophør:

Merudgiftsydelsen er forudbetalt og bortfalder ved udgangen af den måned, hvor borgeren fylder 65 år.

Hvis betingelserne for tilskuddet ikke længere er til stede, eller hvis det vurderes, at merudgifterne er lavere end oprindeligt antaget, og de samlede merudgifter ikke mindst overstiger 6.000 kr. årligt, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dette konstateres.

Tilskud efter § 100 ophører i de tilfælde, hvor en borger, som hidtil har modtaget invaliditetsydelse, overgår til førtidspension efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler.

Tilskuddet ophører med virkning fra den måned, hvor førtidspensionen kommer til udbetaling.

15. Er der særlige forhold at tage hensyn til?

Sagsbehandleren kan jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1 anmode personer, der søger om hjælp eller får hjælp om,
.
at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og
.
at lade sig undersøge hos læge eller blive indlagt til observation og be-handling som led i sagsbehandlingen.

Borgere, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.

16. Klageadgang:

Der kan klages over afgørelsen. Fristen for at klage er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen sendes til Voksenserviceområdet, som skal have modtaget klagen inden kontortids ophør på fristens sidste dag.

Når klagen er modtaget, bliver afgørelsen genvurderet.

Hvis afgørelsen ikke ændres, sender Voksenserviceområdet klagen til endelig afgørelse i Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Syddanmark, H.P. Hanssens Gade 42, 6200 Aabenraa.

Eventuel klage over sagsbehandlingen skal sendes til Borgmesteren att.: Voksenservice.

__________________
Kommunen tror at mine kroniske sygdomme er fritidsbeskæftigelse jeg har anskaffet mig

Man skal have et godt helbred for at være syg
Persille er ikke logget ind   Besvar med citat