Hi hi Nu har jeg jo ikke altid været lige dygtig til det med økonomien og for mange år siden havde jeg slet ingen dyr der skulle have mad men så havde jeg et andet problem i stedet der hed at jeg flyttede meget rundt og hele tiden var i gang med at spare sammen til et nyt bolig-indskud fordi jeg ikke kunne holde mine boliger ud.
Så var jeg på jagt efter vilde æbler som jeg kunne bruge til at koge æblegrød af.
Dem kunne jeg finde på nogle offentlige grønne områder men jeg kunne ikke nå dem så jeg måtte have min rive med mig for så kunne jeg være heldig at få dem vristet ned.
Jeg har tit haft lyst til at "skralde" men jeg har ingen der kan gå med mig og jeg er i forvejen angst for at gå rundt udenfor min egen grund især om aftenen og især hvis ikke jeg har et eller andet bestemt mål med at gå ud. Jeg har også hørt at det er forbudt at skralde og jeg er meget bange for at gøre noget ulovligt så jeg tør bare ikke selv om jeg tror jeg kunne få noget ud af det.
Jeg ville også gerne spørge i butikkerne om de havde gamle ting de kunne sælge billigt til mig men når man er meget bange for folk man ikke kender godt i forvejen så er det svært at turde spørge butikkerne om sådan nogle ting. Men hvis en gik med mig ville jeg måske godt turde.
Men det værste det er når andre folk blander sig i hvad jeg bruger min kontanthjælp til. Det er virkelig mit ømme punkt. Min forhenv. kontaktperson mente at jeg måtte få for meget i kontanthjælp når jeg kunne tillade mig at hamstre katte-mad på tilbud. Hele fidusen er jo at hamstre det når det er på tilbud. Havde jeg været rig havde det da slet ikke været nødvendigt at hamstre det.
En anden jeg kender mener at kontanthjælps-modtagere ikke burde have lov at bestemme over deres eget rådigheds-beløb fordi som hun siger de bruger bare pengene til ufornuftige ting samtidig med at de klager. Men de ting jeg køber er absolut ikke ufornuftige for mig og så længe man bruger og ikke bare smider i skraldespanden kan de "kloge hoveder" vel bare blande sig uden om men de elsker at prikke og stikke til én lige indtil man eksploderer i hovedet på dem. Øv hvor er jeg træt af sådan nogle typer
Ps nogle af "børnene" er selv-valgte, andre er dukket op på min grund i en sørgelig forfatning med akut behov for hjælp og så har jeg hjulpet dem og har knyttet mig til dem og så er de blevet boende her. Jeg ved godt at det ikke er fornuftigt med mange husdyr når man har en lille indtægt men dem som nu er her vil jeg ikke af med. Jeg har forsøgt at komme af med nogle af dem men det kunne ikke lade sig gøre og nu bor de altså så her og hjælper med omsorg osv.