Vi ønsker nu ikke tillykke med førtidspensionen som sådan, men siger tillykke, fordi retten til at være syg er vundet.....
Det er desværre sådan i dag, at man skal sige tillykke hvis folk har fået lov til at være syge. Hvis folk har fået et fleksjob, hvis folk har fået en god sagsbehandler, hvis folk føler sig godt behandlet.
Vi siger tillykke, selvom det jo burde være en menneskeret - men et tillykke understreger det latterlige i at man skal sige tillykke
Førtidspension er IKKE lykken. Den giver fred og ro til at man kan lære at leve med sine sygdomme og lidelser, uden at have kommunen åndende i nakken med et latterligt tilbud i hånden, som kun gør ondt værre. Og som ikke hjælper.
Det er rart at komme ud af alt det der bøvl og at kunne styre det hele selv.
Men det er jo et liv med livremmen strammet ind, og med overvågning og pligt til oplysning såfremt der sker den mindste lille ændring, økonomisk og privat.
Det er ubehageligt at miste sin frihed. Privat og økonomisk.
Inderst inde er vi nok et flertal der er kede af det, men man lære at leve med det - nole perioder er dystre og mørke, andre er lysere og glædelige.
Og skulle man mod forventning og mod alle odds få det bedre, jamen så har man så friheden til at få et fleksjob, et ordinært job og helt komme ud af førtidspensionen. Selvom man godt ved det ikke vil ske, så kan det være dejligt at bare kunne drømme om det. Udsigten, omend den er falsk, kan godt give fornyet energi og håb.....