Jeg må indrømme, at jeg synes, det er fantastisk, som regeringen gang på gang formår at fremlægge reform-forslag, der betyder forringelser for samfundets syge og svage... Senest var det fleks- og førtidspensionsreformen, hvor det flere gange herinde har været nævnt, at man efterhånden skal være mere død end levende, førend en borger kan få pension.
Nu fremlægger MF så et sygedagpengeudspil, der indeholder en liste med blot 11 diagnoser, der kan udløse sdp uden begrænsning. Sygdomme, der før ville udløse om ikke en permanent ftp så en midlertidig. Er det så regeringens tanke, at disse meget syge mennesker skal holdes på sdp med dertil hørende aktive indsats i stedet for, at de får ro med en ftp...? Hvordan skal den indsats se ud for en meget kræftsyg borger? Eller for en borger med degenererende sygdomme som ALS eller AIDS i udbrud...?
Jeg forstår heller ikke den liste med de 11 sygdomme... Hvorfor er det netop dé sygdomme, der skal udløse sdp uden begrænsning...? Hvis jeg skal holde mig til de sygdomme, jeg kender, nemlig de psykiatriske, så er dét også meget langvarige og alvorlige sygdomme. Og yderligere pres i form af økonomiske problemer er ikke ligefremt helbredsfremmende for nogen...
Og hvordan passer sdp-reformen lige sammen med fleks- og førtidspensionsreformen...? Jeg kan bare slet ikke lige se, hvor de vil hen... Andet end at spare mest muligt....
Igen kommer jeg til at tænke på Henrik Herløv Lund analyse og om "disciplineringen af lønmodtageren"... Sdp-reformen passer alt for godt ind i dén tankegang... Sørgerligt...
Link til Henrik Herløv Lunds nyhedsbrev:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=25280