5 års helvede er slut og man skulle tro en lettelse ville komme over mig da jeg fik brevet om fp eller at jeg ville hoppe op og ned af glæde men i stedet har jeg reageret lidt anderledes og er i tvivl om jeg er ved at blive mere psykisk syg
Jeg tror for det første ikke på det, og er bange for de ombestemmer sig, eller har lavet en fejl.
2 dage efter brevet så jeg det nye program "aktion socialt bedrageri" hvor man høre at kommunen holder øje med folk...og kan ikke slippe det igen! også selvom jeg intet galt gør der skulle skjules
har tapet sorte sække på alle mine vinduer, og er bange for at gå for meget ud for hvad nu hvis de syntes jeg så er for "frisk"
Jeg tør ikke have mandlige venner på besøg, for hvad hvis de så ikke tror jeg er reelt enlig, selvom jeg er.
Jeg tør ikke finde noget frivilligt eller hobby, for med de nye regler med flex ned til 2 timer er jeg bange for om de vil frakende mig pensionen igen..
Jeg er bange for når jeg får mit pensionist DSB kort at buschaufføren spørger indtil hvorfor jeg er førtidspensionist eller melder til kommunen at jeg tager bussen tit og dermed må være friskere end de tror
føler den er ved at slå lidt kuk, for spekulerer ned til detaljer om hvordan alle er ude efter mig samt vil mig det ondt, og det påvirker mig ret meget og min angst galoperer. Ja idag begyndte jeg endda og frygte om de aflyttede min tlf!
syntes mine tanker går lidt over gevind og ved ikke om det er normalt?? eller om jeg skal indtage noget beroligende eller lign? men er som om de tanker fylder ALT og føler jeg er ved at blive lidt "skør"?
har i haft de samme tanker?
overvejer også om jeg må droppe min støtte kontakt person selvom hun betyder en del for mig, for hun er jo fra kommunen og stoler ikke på nogen.
selv venner og familie får jeg ekstreme tanker om de vil gøre noget for at skade mig, selvom tanken jo er absurd
arrrgh hvad sker der med mit hoved
