Jeg syntes heller ikke du skal give dem noget før du har haft tid til at læse din aktindsigt.
Jeg ville skrive en ansøgning om aktindsigt og sammen med skrive at jeg naturligvis forventer udsættelse af min partshøring til 14 hverdage efter aktindsigten er modtaget så jeg jar rimelig tid til at læse min sag i gennem før jeg kommentere på den.
Alle har ret til at at læse sin sag ordentligt i gennem ved en partshøring, ellers har man jo ikke en reel chance for at kommentere sagen ordentligt, så sådan en udsættelse er helt rimelig, og gerne noget man får helt uden vanskeligheder.
Men skulle de nu alligevel sætte sig på tværs må du endelig ikke give dem det mindste, de kan finde på at bruge det imod dig som værende din partshøring (derfor skal du heller ikke give dem noget nu, men derfor kan du jo godt have det liggende klar hjemme hos dig selv
) i stedet skal du protestere over at de stanser din ydelse uden at give dig rimelig mulighed for at kommentere din sag, og så skal du selvfølgelig klage over det selv samme, stadig uden at have givet dem noget.
Det er op til dig selv om du vil gøre noget ud af den korte frist du har fået, som sådan vil det ikke ændre noget, for det vil ikke være den korte frist der vil forlænge tiden, men det at du skal have lov at læse dine sagsakter i gennem og have rimelig tid til at kommentere EFTER du har haft reel mulighed for at se din sag i gennem.
Om du hører under persongruppen for stk 3, sys jeg er svært at svare på, en psykolog (som skriver med den kasket) er IKKE læge og ordene vejer derfor heller ikke stort, det er LÆGERNES ord der tæller, yder mere har din psykolog blandet sig i hvilken ydelse du skal have, ved at skrive at du når rask inden for tidsrammen 2*52 (formuleringen sætter hovedet på sømmet, i stedet skulle psykologen have sat en tidsramme på alla fx 6-8 måneder fx) og det må de ikke, det skal kommunerne og ankestyrelsen se bort fra (såfremt det er skrevet som du her beskriver)
Som du beskriver har psykiateren (altså lægen) ikke udtalt sig om nogen tidsramme for hvornår du er rask nok til selvforsørgelse, med andre ord er der ingen garantier til kommunen om at du er rask inden for det kommende år, og så hører du reelt ikke ind under den forlængelse... den garanti skal ligge fra alle behandlende læger (altså også i forhold til dit stofskifte... det er hvert enkelte område for sig) en ting er at du er i behandling, men hvornår er du så rask fra den behandling, mere nøjagtigt??
At være klar til virksomhedspraktik er ikke det samme som at være rask til selvforsørgelse, desværre.
Som jeg læser det du skriver har psykiateren forsøgt at ligge op til en revalidering, helt sikkert for at give dig rimelig tid til at komme dig i, og for at give dig en fair mulighed for at komme tilbage i et mere prestige-job (end lige rengøringass kassedame ol) stres dep og især PTSD tager tid, og kræver en lempelig hånd, som jo også beskrives, det beskrives at du ikke kan vende tilbage til dit gamle fag, i hvert fald ikke uden at det bliver på nedsat tid, eller med støtte, og systemet er nu en gang sådan at man regnes for selvforsørgende hvis man kan magte et deltidsjob... et deltidsjob som kassedame, er altså ikke det fedeste at skulle leve af resten af sine dage, og jeg tror psykiateren forsøger at beskytte dig imod det senarie, hvilket også er grunden til at denne ikke vil komme med en klokkeklar melding på hvornår du er rask (nok) men i stedet skriver du lige om lidt er klar til virksomhedspraktik.
For mig at se er en revalidering et rigtig godt springbræt for dig, til at komme mere læmpligt tilbage til et fag du magter også i fremtiden (og der har psykiateren faktisk givet tilsagn om at du vil kunne begynde på en revalidering inden for 6 måneder) for presses (for meget) du før du er klar, kan du tippe totalt, og så er chancen for at du skal i fleks og ikke ud på det normale arbejdsmarked temmelig høj.
Men spørgsmålet er om kommunen er med på den hat? Der kunne jeg godt finde på, separat fra aktindsigt osv vel at bemærke, at spørge om de har overvejet den mulighed, og om de vurdere det som realistisk, samt evt hvorfor ikke.
Der vil du så høre under § 27 stk 1 forlængelse
Man skal ALDRIG afskrive de andre forlængelses muligheder, aldrig stire sig blind på kun en af mulighederne, altid holde dem alle åbne, for nævner man kun separat et stykke, så risikere man at ankestyrelsen kun tager stilling til det ene stykke, og så går man jo måske glip af forlængelse efter de andre
Og lige her syntes jeg det ser ud til at netop stk 1 er et rigtig godt bud, især fordi du er klar om senest 6 måneder til at komme i gang med en revalidering.
Men som Popiae skriver få din fagforening med ind i sagen, har du ingen, så er der DUHK, private socialrådgivere ol, er du tilknyttet psykiatrien, har de helt sikkert en sagsbehandler siddende, denne er gratis, og vil kunne hjælpe dig.
Måske din ulykkesforsikring giver dig ret til den form for hjælp (det er der nogen der gør)