Jeg er enig i at helvede er at være så syg at man mister sig selv, mister alt og ikke mere er værdig til ordentlig behandling, at man sendes på kontanthjælp fordi man enten ikke når at blive rask "i tide", eller er ufravigeligt døende
(hvilket jeg fik fortalt af sagsbehandleren at jeg bare skulle være glad for at jeg ikke var) at man skal udsættes for at tvinges på tvangsarbejde på morfin/smertemidler, at man skal leve med at blive mistænkeliggjort som en der hellere vil gå og "fede" sig på kommunens/statens regning end at have et (arbejdsliv)liv og selvstændig indkomst.
Derfor blev jeg også så glad da jeg i sommer 2007 faldt over denne artikel af Lars Barfoed, han virkede jo helt menneskelig- men ak, det var endnu en sommer-varmluft-ballon og når jeg siden har henvendt mig til Hr. Barfoed, så svarer han at jeg og andre syge selv må gøre en indsats, han kan jo ikke alene ændre lovgivningen.
