[Tassi]

Det er ikke nemt at få diagnosen Asperger som voksen. Vi er en forholdsvis usynlig gruppe, og jeg tror man skal være mere end heldig hvis der skulle sidde en sagsbehandler der ved hvad det går ud på

Jeg er også enlig mor med AS, og uanset hvilke døre jeg har banket på i det kommunale for at få hjælp, så er jeg faldet gennem alle stole. Til sidst lykkedes det at få bevilget Bostøtte. Jeg kan ikke påstå at det giver den hjælp jeg har brug for, men det er bedre end ingenting

Mit råd til dig er at blive klog på dine diagnoser, så du forstår din egen funktionsbegrænsning. Bla at tilbagevendende angst og depression er almindeligt blandt AS'ere. På flere fronter er vi skruet anderledes sammen end andre, og det betyder bla at vi konstant er udsat for stressorer der bringer os i kaos. Angst og depression er belastningssymptomer som er en direkte konsekvens heraf, og det er derfor vigtigt at du begynder at leve/indrette dit liv med de nødvendige skånehensyn. Og at du kan kommunikere ud til kommune og læge hvad disse skånehensyn er, så de (forhåbentlig) kan begynde at tage din tilstand alvorlig.
Asperger kan ikke helbredes. Det er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse man er født med, og som kræver særlige hensyn. Det er den diagnose du skal slås for at få anerkendt
Du har forskellige problemer, men du skal passe på med hvilke der får opmærksomheden. Læge og sagsbehandler vil sandsynligvis helst fokusere på depression. Det kender de, og det kan behandles. Du kan dermed skøjte rundt i systemet i årevis mens du bliver medicinsk forsøgskanin i forsøget på at helbrede din depressionen. Men din depression vil aldrig forsvinde, hvis dit liv ikke indrettes efter din Asperger

Ja, du skal ganske sikkert have en anden udtalelse fra en speciallæge. Personligt måtte jeg gennem 3 regulære udredninger + 2 yderligere udtalelser fra speciallæger før systemet tog min AS alvorligt. Jeg er i dag tilkendt førtidspension, men det tog 6 år. Fordi jeg ikke blev taget alvorligt, og læger og kommunen fokuserede på alt andet end AS

Din dårlige ryg er en kamp i sig selv. Om du orker at tage den også er jo op til dig. Men, igen, skal du passe på med at påstanden om forbedring i tilstanden/helbredelse ikke bliver fokus
Det samme med ADHD. Det kan medicineres, og du kan syltes i årevis mens man venter på at medicinen skaber en forbedring
Og er der håb om forbedring får man ingen afklaring. Og bestemt ingen pension