I går 30/10-12 var min sagsbehandler så til teammøde.
Jeg veeeeentede og ventede, men hørte intet.
Sidste gang hvor de ikke mente sagen kunne gå videre, blev jeg knust da jeg fik bedskeden samme dag.
Nå men jeg havde det elendigt mens dag blev til nat og det skiftede til idag 31/10. Jeg var simpelthen så bange at jeg lå og bævrende underlæbe og fugtige øjne (underdrivelse). Et eller andet sted inde i mig, var der også en lille bitte stemme der sagde, det kunne jo være det var så sent på dagen. At min sagsbehandler var taget direkte hjem bagefter.
Men den slags positivt tænkning, er blive til utallige skuffelser gennem tiden.
Kl. bliver 7.30 og jeg begynder endelig at blive træt, meget træt. Jeg havde planlagt at ringe i telefontiden fra 9 til 10, men tænkte, nej jeg overgiver mig til søvnen. Så må jeg jeg vågne op til svaret engang.
Kl. 10 vågner jeg så, og tænker, jah. Svaret bliver jo ikke anderledes af at du lader dagen gå. Så jeg tænder op i mail indbakken, hvor min sagsbehandler her skrevet:
"Jeg fik ikke svaret i går, da det var sent at jeg har været på TM.
Men pensionsagen blev påbegyndt i går 
Jeg sender ressourceprofilen til dig, til partshøring i dag, og så skal du svare hurtigst muligt så jeg kan få den sendt."
PLING! Straks fløj alt søvn ud af øjnene... Det gik virkelig!
Jeg skrev så om jeg kunne svare via mail. Vil svare imorgen når jeg har ressourceprofilen. Kunne ikke lade være med at grine lidt af svaret:
"Du kan bare skrive at du ikke har yderigere at tilføje her gennem mail.
Eller hvis du har tilføjelser så kan du også skrive dem her – som sagt så er det første skridt taget – de mener at den godt kan gå igennem, så forhåbentlig har du ikke mange tilføjelser, så der skal laves en hel ny vurdering."
Jeg svarede tilbage at det ville være en formalitet at godkende den, når de mener den kan gå igennem.
Om der så stod, *denne klient render rundt of tror han er Elvis* som begrundelse.
ENDELIG begynder det at nærme sig et punktum i det gamle liv. Og en start på et nyt
