Se enkelt indlæg
Gammel 13-03-2008, 02:28   #1
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Langtids ledige får ugentlig mødepligt

Med krav om ugentlige møder på det lokale jobcenter indleder beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) en kamp for at få de langtidsledige ind på arbejdsmarkedet.

Ministeriet offentliggør i dag en ny forsøgsordning ni steder i landet, hvor personer med mere end seks måneders lediggang bliver udsat for et såkaldt ”intensivt kontaktforløb”, der løber over et halvt år. I alt drejer det sig om op til 2000 kontanthjælpsmodtagere, men hvis forsøget bliver en succes, kan det udrulles til resten af landet.

Det hjælper
»Alle erfaringer viser, at når man gør noget for de ledige og de langvarigt ledige, hjælper det,« siger Claus Hjort Frederiksen.

I 2005-2006 blev et lignende forsøg gennemført med succes over for nyledige, og for halvandet år siden blev desuden iværksat et forsøg med 56800 ledige, der igennem længere tid havde fået lov at passe sig selv. De seneste tal herfra viser, at 17 procent nu er i arbejde eller i uddannelse.

Mangel på arbejdskraft
»Vi skal blive endnu bedre til at udnytte, at vi har en historisk chance for at få de svageste ledige i arbejde. Derfor er det afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem det sidste skridt ind på arbejdsmarkedet,« siger beskæftigelsesministeren med henvisning til, at erhvervslivet i øjeblikket skriger på arbejdskraft.

Samtidig er 91.000 personer på kontanthjælp eller starthjælp.

Dansk Socialrådgiverforening kalder det positivt, at man vil lave en indsats rettet mod langtidsledige, men næstformand Bettina Post er »ikke vild med«, at ministeren nu vil bestemme, hvor ofte de ledige skal indkaldes til møde.


Skarpere fokus

I dag vurderer sagsbehandleren behovet individuelt.

Hos socialdemokraterne mener arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov, at indsatsen mod de langtidsledige hellere skulle fokusere på opkvalificering og uddannelse:

»Det er rigtigt at gøre noget, men vi er kede af, at fantasien ikke rækker længere end til samtaler. Det har vi set før, og det er kun blevet til møder for mødernes skyld,« siger han.

http://epn.dk/erhverv_samfund/arbejd...cle1294398.ece

....og hvordan er det nu lige med flexerne?
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat