Fra lægelig side har jeg aldrig oplevet TERM. Og det er jeg super glad for.
Men jeg var i en arb.prøvning på et beskyttet værksted, hvor den ene værkstedsleder tydeligvis havde været på kursus i hvordan man behandler TERM-patienter.
Når jeg gik ind til ham og sagde, at nu kunne jeg ikke klare mere og ville gå hjem, så ville han da gerne liige snakke med mig.
En dag spurgte han mig hvad der ville ske hvis jeg fortsatte med at arbejde, når jeg var nået det punkt hvor jeg stoppede og ville hjem.
Jeg fortalte, at hvis jeg fortsætter så bliver ryg-smerterne værre.
Og hvad ville der så ske hvis jeg fortsatte?
Min erfaring er, svarede jeg, at så når jeg snart det punkt hvor jeg får kvalme og det sortner for mine øjne.
Og hvad ville der så ske hvis jeg fortsatte?
Ja, hvad mon der sker når man bliver svimmel og det sortner for øjnene.
En dag ville jeg give igen af samme skuffe.
Jeg spurgte ham hvad der mon ville ske hvis han tog en blød massonit-plade, en klaphammer og en pose papsøm, og så holdt på et papsøm med fingrene og slog det i massonit-pladen med klaphammeren.
Jeg forstår ikke helt hvad du mener, sagde han så.
Hmmm, jeg går ud fra, at de ved hvad massonit-plade er?
Jo, det gjorde han da.
Jeg går også ud fra, at de ved hvad en klaphammer er (
https://www.google.dk/search?q=klaph...w=1280&bih=854 )?
Jo, det gjorde han da.
Og du ved vel også hvad papsøm er (
http://www.harald-nyborg.dk/p4099/ga...oem-25-25-1-kg )?
Joo, det gjorde han da.
Nå, hvad tror du så der sker hvis du tager sådan et lille papsøm mellem fingrene og slår det i massonit-pladen men en klaphammer.
Jeg forstår ikke helt hvad du mener, sagde han igen.
Jeg nåede frem til den konklusion, at måske var manden ikke den skarpeste kniv i skuffen (vurderet ud fra andre iagttagelser), men så dum mente jeg nu heller ikke han var, at han ikke kunne regne ud, at han ikke ville kunne undgå, at slå sig over fingrene, ergo var hans spørge- og svarteknik simpelthen noget indlært.
Og jeg havde altså afleveret en kopi af min seneste speciallægeerklæring, fra Torben Grube Christensen, som var skrevet i et sprog, så alle kunne forstå det, og der stod
intet af psykisk karakter.