Se enkelt indlæg
Gammel 26-07-2012, 01:19   #31
Chara
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 28-06 2012
Indlæg: 16
Styrke: 12
Chara er ny på vejen
Hej igen

Flere spørgsmål angående ressourceprofilen og min sag generelt:

Allerførst; kan det passe, at kommunerne selv må bestemme, om borgeren skal skrive under på ressourceprofilen? Jeg skulle nemlig ikke skrive under på min. Jeg fik at vide, at det var en standard-procedure, som Aalborg Kommune har valgt ikke at benytte.

For det andet; jeg har i dag modtaget en indkaldelse til jobsamtale med min gamle sagsbehandler med henblik på, at få afklaring omkring min arbejdsevne. Jeg kan se, at den er udskrevet d. 23-07-2012. Problemet er bare, at jeg ikke har fået et afslag på førtidspensionen endnu, og i brevet fra kommunen står der, at afgørelsen først vil blive truffet d. 30-07-2012. Desuden står der, at hvis jeg har nogle kommentarer at tilføje inden afgørelsen træffes, så skal jeg sende dem inden d. 25-07-2012.

Indkaldelsen til jobsamtale er altså skrevet to dage før mine kommentarer skulle sendes og syv dage før afgørelsen om pension bliver truffet - men lyder det ikke som om, de allerede har besluttet sig, og at eventuelle kommentarer, jeg måtte have til sagen, ikke ville blive taget med i vurderingen af sagen? - Eller er det helt normalt? Jeg synes godt nok, at det er lidt mystisk.

Jeg har skrevet til min sagsbehandler og spurgt, om jeg skal forstå indkaldelsen sådan, at jeg har fået afslag på pensionen.
Chara er ikke logget ind   Besvar med citat