For 12 år siden var det svært at stampe en økonom op af jorden , der anbefalede et nej ved Euro-afstemningen.
Af åbenlyse årsager er det knapt så svært i dag. Danmark ville have hæftet for milliarder af kroner , hvoraf nogle allerede ville være tabt i dag i det græske morads.
Der er bred konsensus blandt økonomer om at der er flere tab på vej i Grækenland.
Mht. de andre PIIG's lande , og senest nu også Spanien og Italien er vandende mere delte.
Men at risikoen er overvældende er der ingen tvivl om , særligt i forhold til Spanien.
Citat:
Danmark undgår kæmpe euroregning
Danmark ville have hæftet for 338 mia. kr. ekstra, hvis vi havde været med i euroen.
Ud fra en økonomisk betragtning var det godt, at danskerne ved folkeafstemningen i 2000 stemte nej til euroen.
Sådan lyder konklusionen nu 12 år senere fra flere økonomer
http://epn.dk/tema/gaeldskrise/article4778138.ece
|
Citat:
Christian Blaabjerg, cheføkonom i FIH Erhvervsbank er enig.
»Den regning, som Danmark ville have hængt på, er enorm i forhold til vores BNP. Det er vel også de færreste, der vil være med i en klub, hvor man ikke ved, hvor meget kontingentet stiger, men hvor man ved, at det stiger,« siger Christian Blaabjerg.
http://epn.dk/tema/gaeldskrise/article4778138.ece
|
Citat:
Danmark skulle have indbetalt 87 mia. kr. til stabilitetsfonden ESM med henblik på udlån til kriseramte stater og banker.
Dertil kommer garantier for 95 mia. kr. gennem fonden EFSF.
Endelig har Den Europæiske Centralbank, ECB, opkøbt især græske og spanske statsobligationer. Det gør, at hvis et af de økonomisk svage eurolande går fallit, så er det de øvrige eurolande, der skal betale, når centralbankens pengetank skal fyldes på ny. Her ville Danmarks andel have været 156 mia. kr.
http://epn.dk/tema/gaeldskrise/article4778138.ece
|