Desværre så er størstedelen af indlægene her jo baseret på menneske skæbner som på den ene elle den anden måde er kommet i klemme som følge af sygdom eller anden ulykke.
Og heldige er vi at vi har dette forum! For det er sjældent i dagens Danmark at man møder så mange hjælpsomme mennesker, som til trods for at de fleste af dem, selv slås med kommunale myndigheder og andre instanser, stadig har overskud til at hjælpe andre.
Tak til alle jer der sidder klar, enten med konkret viden og hjælp, eller blot et par opmundtende sætninger.
Og nu til det positive:
Jeg blev sygemeldt i november 2009, grundet stres og depression. Alt sammen udløst af kroniske smerter som følge af 4 discus prolaps operationer. De havde desværre udløst en gang neuropatiske smerter i mine ben, som betød at jeg konstant er i et smerte *******.
Desværre havde Jobcenter Slagelse kun fokus på mine rygsmerter, da det åbenbart i deres verden var alt de kunne overskue. Dermed blev der ikke taget hensyn til de kroniske smerter i begge mine ben og hvad det betød af problemer i dagligdagen.
Som mange andre røg jeg i diverse tilbud igennem højtbetalte konsulent firmaer, som kommunen entrerede med.
Og lige meget hjalp det...
Så kom den obligatoriske virksomhedspraktik.
Jeg skaffede selv praktik stedet og forløbet blev sat i værk. Efter de obligatoriske 6 måneder vurderede vi alle på forløbet, og det blev besluttet at det skulle fortsætte i yderlig 3 måneder.
Ved vejs ende var det ikke lykkes at få mig op på 37 timer om ugen, hvilket jo ikke burde komme bag på nogen med kendskab til min sygdom.
Jeg kunne maksimalt klare 20 timer om ugen, og desforuden kostede det mig så også nogle sygedage oveni, når det hele blev for meget for kroppen.
Jobcenteret var dog af den overbevisning at jeg ikke levede op til hvad der var beskrevet i mine læge udtalelser.
Tværtimod havde jeg brug for kognitiv terapi mente min sagsbehandler...
Derfor stoppede kommunen udbetalingen af mine sygedagpenge i juni 2011.
Jeg anskede selvfølgelig på stedet denne afgørelse, samt Jobcenters manglende hensynstagen til mine kroniske smerter.
Desværre var jeg ikke konkret nok i min første anke til Beskæftigelsesankenævnet.
Så de gav mig kun delvis ret, og derfor kunne Jobcenteret slippe med en lunken afgørelse omkring hvorfor jeg ikke skulle have sygedagpenge, samtidigt med at de fastholdt deres ide om at jeg ikke levede op til hvad lægerne mente jeg kunne yde.
Nu mente Jobcenteret så at det var en god ide at jeg kom til en speciallæge i Neurokirurgi, for at få sat tingene på plads.
Her skød de sig så i foden! Han skrev i sin rapport at jeg hverken var i stand til det ene eller det andet...
Jeg ankede påny Jobcenterets afgørelse med henvisning til lægen udtaleleser.
Denne gang huskede jeg dog at klage over alle punkter jeg ikke var enig i, og ikke mindst så argumentrede jeg hvorfor jeg ikke var enig.
Efter 17 ugers sagsbehandling fik jeg endeligt svaret i dag.
Ankenævnet beslutter at jeg skal have sygedagpenge fra juni 2011.
Samtidigt bliver Jobcenteret pålagt at undersøge min arbejdsevne med henblik på et fleksjob eller førtidspension.
Altså har jeg fået ret i mine ankepunkter!
Jeg har vundet over et af Danmarks mest syge Jobcentre, som behandler deres medborgere som kvæg, der bare skal drives i den retning Jobcentret sætter.
Så ja det kan betale sig at kæmpe, også selvom det umiddelbart føles som spild af tid.
Og ja det kan betale sig at anke, og argumentere for sin sag.
Og sidst men ikke mindst så kan det betale sig at læse indlæggende herinde.
Det er en guldgrube af information, som man har krav på som borgere, men som myndighederne helst vil glemme om at fortælle dig.
