|
Jeg melder mig også på banen - snart 2 år i selskab med SB'ere i Baldersgade er ved at sætte sit præg. Jeg kan helt klart nikke genkendende til mange ting:
- den nedladende holdning (måtte sende skriflig klage til afdelingschefen, fordi SB'eren ikke ville anerkende min sygdom som en "rigtig" sygdom på trods af diagnose fra landets førende hospitalsafdeling indenfor området)
- den fuldstændig virkelighedsfjerne forståelse af, hvad syge mennesker kan magte (min SB'er vil have mig tilbage til odinært arbejde på trods af, at jeg måtte opgive at være på arbejde i 8-9 timer ugentlig i en delvis raskmelding og sygemelde mig fuldtids).
- den underlige holdning til, at ordinært arbejde og selvforsørgelse forstås som helt ned til 18 timer om ugen. Hvem kan forsørge sig selv på 18 timer om ugen? Hvis man kunne det, hvorfor arbejder vi så ikke alle bare 18 timer om ugen, så kunne også de arbejdsløse komme i job?
- og endelig den utrolig langsommelige sagsbehandling. Jeg måtte bl.a. vente næsten 3 måneder og indsende 2 rykkere, den sidste med kopi til afdelingschefen, før jeg fik svar på de spørgsmål og kommentarer, jeg havde til opfølgningsplan og ressourceprofil - selv havde jeg 10 dage til at svare! Det passer jo ikke på nogen måde sammen!
Lige nu afventer jeg reaktionen på, at CAB (center for afklaring og beskæftigelse) er stoppet den afklaring mhp revalidering, som SB'eren har sendt mig ud i. Afklaringen er stoppet, fordi CAB pludselig, da alt til virksomhedspraktik næsten var kørt i stilling, fandt ud af, at jeg endnu ikke er afskediget. Det er nu 3 uger siden, jeg blev sendt hjem fra CAB med melding om, at de syntes, det var dybt underligt, at min SB'er havde sendt mig i afklaring mhp revalidering, mens jeg endnu var i job, og jeg har stadig intet hørt fra min SB'er ..... ???
Så ja, der foregår rigtig mange underlige ting i Københavns Kommune! Det, jeg her har beskrevet, er bare en smule af det, jeg har oplevet.
Knus fra Fib-Spurven.
|