Se enkelt indlæg
Gammel 14-03-2012, 14:44   #3
Evaave
Hvor skulle jeg ellers være
 
Evaaves avatar
 
Tilmeldingsdato: 30-09 2009
Lokation: København
Indlæg: 169
Styrke: 15
Evaave er ny på vejen
Hej Nocturne

Tusind tak for respons.

Jeg har ikke helt sat mig ind i de nye tiltag der er på vej fra regeringens side. Jeg ved bare at jeg ikke længere magter at blive kastet rundt, jeg hænger i en tynd tråd. Uanset min alder så er min situation stationær og vil være det resten af mit liv og stress fra kommunens side forværrer kun min tilstand.

Desuden har jeg så mange andre kampe i mit liv, som kommunen ikke lader til at tage hensyn til, men ikke desto mindre er de der og jeg er bange for at jeg snart mister min kampgejst for at retfærdighed skal forblive retfærdig.

Jeg er ved at få min søn udret for Tourette og det er også noget der fylder enormt. En ting er, at jeg selv døjer med mine egne diagnoser, men det er også hårdt når ens barn er ramt samtidig med at kæmpe med kommunen og andre sociale institutioner så som børnehave, skole og fritidshjem. Min situation indeholder mange flader som længe ikke har været behndlet ordentligt og min største frygt er at hvis presset udefra ikke snart lettes så er jeg bange for at jeg ikke længere er i stand til at være en god mor for mine børn og hvis jeg først føler mig nødsaget til at opgive dem, så er jeg fiks og færdig mentalt og følelsesmæssigt.

Jeg håber ikke at de tager min alder i betragtning, men at de derimod ser på alt det jeg har været igennem, som vist er mere end de fleste på 34 år har været udsat for. Jeg har jo en lang historik med afbrudte uddannelser og mange fyrringer bag mig inden jeg kom på kontanthjælp og hvis man ser på det, så vil man opdage at jeg har knoklet på for at fungere på arbejdsmarkedet, men at det desvære ikke er lykkedes mig.

Hvis de sender mig ud i mere så knækker min film, den er allerede ridset i svær grad.

Vil lige pointere at alle jeg har været i kontakt med støtter op om at jeg skal have en pension..så nu håber jeg bare inderligt. Min egen læge, min tidligere psykolog, psykiateren, min støttekontaktperson, jobkonsulenten fra Hartmanns, min kontaktperson til børnefamilieteamet og min sagsbehandler fra jobcentret støtter mig. Kommunen har bare ikke ville indhente vurdering fra min psykolog og min læge, hvilket undrer mig, men alle de andre har sendt skrivelser til kommunen om min tilstand og om deres bekymring over at jeg ikke længere magter at blive drevet rundt i kommunesystemerne.

Jeg ønsker dig alt held og lykke med din pension og håber at du får den. Det er så hårdt alt det man skal igennem inden man kan få det man har brug for.

Ville gerne ud idag og få lidt luft og sol, men de små ligger i seng med dårlig mave
Evaave er ikke logget ind   Besvar med citat