|
Jeg vil tildels give dig ret, der er ingen tvivl om at sagsbehandlerne/jobkonsulenterne er presset. Har selv prøvet at min SB'er blev sygemeldt med stress, og jeg måtte starte forfra med endnu en SB'er.
Siden kommunal reformen i 2005, er det helt sikkert ikke blevet nemmere at sidde i de offentlige forvaltninger, og der sker ændringer fra politisk side hele tiden - det både fra borgen og fra de kommunale. Bare den tid der skal bruges på ny lovgivning, bekendtgørelser mv. tages jo fra borgerne.
MEN derfra til jeg har medlidenhed med dem - NEJ det har jeg ikke. De må være deres stilling så voksen de selv siger fra, hertil og ikke længere. Det er deres forpligtelse at melde retur i systemet hvis de er for presset, og ikke kan nå deres arbejde.
Deres job er at råde/vejlede og hjælpe os i den rigtige retning, er også ansat til at hjælpe os igennem systemet - IKKE til at mistænkelig gøre, modarbejde og sætte barriere, det skal de nok gøre længere fremme i systemet.
Jeg var selv ALT for forstående i min sag i begyndelsen, acceptere ALT fra kommunens side, hvilket nu gør at ALLE der læser min sag, lige fra HK, special læger, arbejdsgiver mv. står fuldstændig uforstående overfor jeg ikke er bevilget fleksjob, og siger min sag er trukket ud til det absurte. Det er først siden sommerferien 2010 jeg er begyndt at kræve min ret, og holder min SB'er op på hvad der er sagt/skrevet.
Nu afventer jeg nok en speciallæge erklæring, og forventer der derefter kommer en afklaring. MEN tror ikke på det før det sker, og hvem ved kan også blive til den negative side. Nu siger du sikkert jeg er for negativ, og skal prøve at se det fra en positive side (omvent psykologi), men efter flere år i systemet har jeg mistet den evne, ihvertfald når det kommer til kommunen.
|