Citat:
Oprindeligt indsendt af Lunasdatter
Og jeg fortsætter lige i Annas fodspor... ( sådan næsten gg)
Hvis du kan køre igennem en graviditet uden at ha oplyst læger/jordmoder om at du har en psykisk diagnose, så er der sundhedsplejersken som kommer i dit hjem og ser hvordan du har det med din baby.. og hvordan baby trives..
Og du kan ikke før du selv får børn sige hvordan du vil blive som mor...
så det du kommer med om de 2 fra de unge mødre.. det er unfair.. du træder på nogen som ligger ned i forvejen..
En ting så støder mig er at du skriver om den forkælelse dit evt barn vil få... pga farfars mange penge.... Nu er det jo ikke farfar der får barn.. men dig og din kæreste.. og et barn kan godt blive forkælet selvom forældrene er ludfattige... kærlighed..
|
Hvor kan jeg dog kun være enig.
Da jeg var gravid første gang var der mange, der fortalte hvor skønt og hvor hårdt det er med et barn, men selvom man er "advaret", så ved man jo ikke helt
hvordan det er hårdt.
Jeg havde det sådan, at jeg vidste, at når først barnet var der, så var mit liv forandret for altid, det ville aldrig blive det samme igen, men jeg havde svært ved, at forstille mig helt
hvordan det ville være forandret.