Tak
Så har min fremragende støtte (socialpolitisk konsulent) fagforening været på banen igen med brev.
Hun skriver først til mig:
Jeg forstår så udmærket din store frustration over det seneste brev fra Beskæftigelsesankenævnet hvor de – igen – undlader at forholde sig til meget væsentlige lægelige udtalelser og konklusioner i din sag.
Jeg forsøger, at få din sag optaget til principiel behandling i Ankestyrelsen.
Det er uhyggelig svært at opnå, fordi man skal kunne overbevise Ankestyrelsen om, at sagen indeholder generelle problemstillinger som ikke tidligere er belyst og / eller som kan danne grundlag for en praksis afklaring, der har interesse for hele landet.
Det er ligeledes uhyggeligt svært i den sammenhæng er at ”vælge ud” – for ansøgningen skal være kort og meget konkret og helst med kun 1 ”vinkel” der søges behandlet.
Men jeg forsøger med 2 udvalgte vinkler i din sag.
Ankestyrelsen har en meget kort tidsfrist for stillingtagen til principiel behandling og der er kun 1 forsøg ………derfor har jeg måttet vælge mange relevante oplysninger og pointer fra i det brev jeg har sendt.
Jeg X fingre for at den optages til principiel behandling og hvis de siger nej, vil jeg igen forsøge at tale med forbundet om videre muligheder i din sag.
Hernæst brevet til ankestyrelsen:
Vi anmoder Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling af 2 principielle og generelle spørgsmål som vi er stødt på i både denne og mange
andre sager.
Det skal indledningsvis fremhæves, at der er tale om en borger med fysiske lidelser og at borger / og familie har gjort hvad de kunne, for at indrette sig på borgers nedsatte funktionsevne – både arbejdsmæssigt og privat.
Ægtefælle har skiftet arbejde for at kunne aflaste med funktionerne i
hjemmet (herunder omkring børnene) og familien er flyttet til en billigere
bolig.
1)
Kan det være rigtigt, at afgørelse om en borgers forsørgelsesgrundlag står og falder med en behandlingsmulighed (antidepressiv behandling) der lægeligt er vurderet som uden effekt på funktionsevnen – dvs. arbejdsevnen – men alene som en mulig bedring
af livskvaliteten?
Har nævnet ret i, at en borgers situation skal vurderes som uafklaret – uanset hvilken form for forslag til behandling der måtte være
nævnt i de foreliggende akter?
Det forekommer os, at være en fortolkning der er mere vidtgående end hvad formålet tilsiger – proportionalitetsprincippet.
2)
Nævnsformanden har ikke kommenteret eller taget stilling til den
principielle problemstilling vi har rejst i ankeskrivelserne:
Kan kommunen meddele afslag på visitation til fleksjob og anse
borgeren for ”kompenseret” når kommunens selv vurderer, at på-
gældende fagligt og helbredsmæssigt ikke kan nå op på en arbejdstid af mere end 20-25 timer ugentlig og pågældende dermed er
afskåret fra at blive forsikret ved arbejdsledighed?
Citat fra kommunens afslag på fleksjob af 28.3.2011:
”Efter en samlet faglig vurdering finder vi, via din ressourceprofil og
arbejdsevnevurdering, at du har gennemført din revalideringsplan
med slutdato d. 28.2.2011 og at du udviser en arbejdsevne på et
sted mellem 20-25 timer om ugen”.
Deltidsforsikring mod ledighed forudsætter, at man er istand til at klare en
arbejdstid på mindst 30 timer ugentlig.
Denne borger er ikke berettiget til kontanthjælp (er gift) men har gennem
mange år haft arbejde og egen indkomst, som har kunnet bidrage til familiens forsørgelsesgrundlag.
Vi regner med, at Ankestyrelsen har modtaget akter i fuldt omfang med
vælger dog at vedlægge følgende:
Vor indgivne anke over afslag på indsigt i lægekonsulent vurderinger / udtalelser fra nævnets konsulenter – reglerne om meroffentlighed. Se særligt citat fra arbejdsmedicinsk speciallæge om,
at antidepressiv medicin muligvis kan give en vis bedring af
livskvaliteten.
Vor indgivne anker af 8. april og 6. maj 2011 vedrørende meddelt
afslag på fleksjob
Ja så kan jeg så bare vente igen igen.....