Se enkelt indlæg
Gammel 18-01-2012, 19:23   #810
Benny Gerhard
Skal snart betale husleje på K10
 
Benny Gerhards avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-09 2007
Lokation: Gladsaxe
Alder: 79
Indlæg: 839
Styrke: 18
Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10
Thumbs up

Søborg d. 18.01.2012

Socialminister
Karen Hækkerup
Holmens Kanal 22
1060 København K

Ankestyrelsen
Amaliegade 25,
Postboks 9080,
1022 København K


Kære Socialminister

Min groteske sag mod Gladsaxe Kommune vedrørende ukorrekt fratagelse af 75% af min hjælp over en 3½ årig periode, kan og skal ikke afgøres ”når og hvis” der engang i fremtiden bliver lovgivet om lægekonsulenters funktion i kommunerne, men derimod ved en gennemgribende tilsynssag om de anvendte umenneskeligt krænkende og uretfærdige metoder der er blevet brugt af Gladsaxe Kommune, og som har kostet mig tidligere førlighed som en vel genoptrænet handicappet person!

Socialministeren må omgående tage kontakt til Statsforvaltningen, og få igangsat en tilsynssag mod Gladsaxe Kommune for administrativt overgreb, ved at lyve om mig som handicappet borger.

Borgmesteren i Gladsaxe Kommune må som ansvarlig myndighed ved fremlagt bevisførelse kunne dokumentere, at de oplysninger sagsbehandleren gav til kommunens lægekonsulent var korrekte, på trods af, at Det Sociale Nævn ved min anke omgjorde Gladsaxe Kommunes beslutning til at opgradere min hjælp fra 39,5 timer til 24 timer i døgnet i alle ugens 7 dage.

Borgmesteren har ikke på trods af mange henvendelser fra mig ”ikke” ønsket at ændre på de skete, og fået rettet op på fadæsen fra sine lederes, sagsbehandlerens og lægekonsulentens beslutninger.
Borgmesteren henviser blot til domstolsafgørelser http://www.benny-g.dk/Domstole.htm hvor min advokat har fejlet, ved ikke at anlægge sagerne som inhabilitetssager! (sagen hos Advokatnævnet)
__________________________________________

KLs vejledning om Lægefagligt samarbejde

4.3.2. Indhentelse af oplysninger

Det er myndighedens ansvar, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang (officialprincippet), jf. Retssikkerhedslovens § 10, før myndigheden træffer en afgørelse i borgerens sociale sag:

”Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.”
Som hovedregel kan der kun indhentes oplysninger, når der foreligger et samtykke fra borgeren. Dette fremgår således af Retssikkerhedslovens § 11 a.
__________________________________________

Ankestyrelsen (sendt mail) Søborg d. 13.01.2012
Amaliegade 25
1022 København K

Til (sendt mail) Søborg d. 05.01.2012
Ankestyrelsen – Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København K E-mail: [email protected]
__________________________________________

Med henvisning til ovennævnte mail (også sendt til [email protected]) og nedenstående samråd, der blot er et af mange samråd om lægekonsulenterne, hvor der gennem årene ikke er sket andet end at der er kommet nye ministre på banen, skal jeg bede Ankestyrelsen om at lade denne mail, og mail af 05.01.2012 og 13.01.2012 indgå som ”bevislig dokumentation” for manglende retssikkerhed, når der ifølge social- og integrationsministeren fremlægges en rapport til Marts 2012.

Konsekvensen af at jeg igennem 10 år har været til grin i ”SYSTEMET” bliver, at når jeg den 19. februar 2012 fylder 67 år og bliver pensionist, så vælger jeg at takke af!

Den konstatering, at Gladsaxe Kommune misbrugte sin sagsbehandler til at lyve i sine oplysninger til lægekonsulenten om mit handicap/funktionsniveau, og hans manglende tilgang til brug af oversættelse af foreliggende journaloplysninger fra min egen læge, har kostet mig min tidligere gode ”førlighed” som handicappet efter mange års hård genoptræning!

Jeg er erklæret 100% invalid i forhold til erhvervsevne med diagnosen – inkomplet tetraplegi. Jeg har ringe håndfunktion, og kan kun spise udskåret mad og drikke af krus. Alle almindelige personlige funktioner kræver hjælp. Jeg er kørestolsbruger og kan gå lidt indendørs med rollator.

Igennem 10 år har jeg dagligt ikke tænkt på andet end umenneskelige og uværdige behandling jeg har fået, fordi den ansvarlige Borgmester Karin Søjberg Holst ikke vil retter op på de begåede fejl, på de udlagte usandheder om mit helbred der har ødelagt mit liv, som handicappet!

Kun en indrømmelse fra borgmesteren vedrørende de begåede fejl, og en redelig kompensation for et ødelagt liv som følge deraf, kan måske få ændret min tankegang til noget positivt. Det tabte fysiske tidligere niveau jeg havde fået genetableret, får jeg aldrig tilbage!

Igennem 3½ år fra august 2001 til maj 2005 hvor Det Sociale Nævn omgjorde kommunens fejl, havde jeg det meste af tiden kun haft hjælp om natten, og som de tildelte 39,5 timer om ugen ikke kunne dække med 8 timers søvn om natten. Jeg havde en hjælper der mødte kl. 24,00 og gik om morgenen. Jeg havde udskåret brød og frugt til at leve af. Jeg havde vand til, at drikke.

Fra august 2001 til maj 2005 hvor Det Sociale Nævn omgjorde kommunens fejl, havde jeg på grund af inaktivitet og manglende motion som jeg skal have hjælp til, tabt mig 13 kilo, og som skal ses som tabt muskelmasse!

PS: Jeg må således om nødvendigvis blive det ”offer” der skal til for, at få lægekonsulenterne til at følge og respektere loven for lægers helbredsmæssige adfærd overfor kommunens borgere, og ikke tilgodese kommunens økonomiske betragtninger, i henhold til sin arbejdsgiver!
__________________________________________

ANKESTYRELSEN
Har en kommunalbestyrelse truffet en afgørelse, der ændres af et socialt nævn til fordel for en borger, vil den ændrede afgørelse som udgangspunkt have virkning fra det tidspunkt, hvor kommunens oprindelige afgørelse havde virkning, således at kommunalbestyrelsens oprindelige afgørelse ikke får økonomisk betydning for hverken borgeren eller kommunen.

I nogle tilfælde som den sag, der er nævnt i begrundelsen, hvor hjælpen er en naturalydelse, der efter sagens natur ikke efterfølgende kan ydes fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens afgørelse - vil nævnets afgørelse alene have fremadrettet virkning. Det kan betyde, at kommunen i den mellemliggende periode har haft en mindre udgift til hjælp, end hvis kommunalbestyrelsen oprindelig havde truffet den afgørelse, der senere er truffet af nævnet.
__________________________________________

En økonomisk dokumenteret naturalydelse, bør således kunne udløse erstatning!

Når der allerede ”forelå” en udregning på besparelsen af den inddragede hjælp over en 3-årig periode, da jeg forespurgte om, hvor meget kommunen havde sparet på inddragelsen af min hjælp, er det naturligvis mest nærliggende at tro, at der har fundet bonusudbetaling sted til cheferne!

Bilag:
Lægekonsulent Claus Bjerregaard 11.05.2000 Sagsbehandler Lene Larsen
Læge Finn Schlanbusch Statusattest 19.04.2000
Elinor Kyhnauv Schlanbusch 25.03.2004
KL's vejledning om Lægefagligt arbejde 2011.

Mail sendt til…
Ankestyrelsen – Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København K E-mail: [email protected]
Socialstyrelsen – Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C E-mail [email protected]
Kommunernes Landsforening – 2300 København S E-mail [email protected]
Statsforvaltningen Hovedstaden – Borups Alle 177, 2400 København NV
E-mail [email protected]
Datatilsynet – Borgergade 28, 5, 1300 København K E-mail [email protected]
Folketingets Ombudsmand – Gammeltorv 22, 1457 København K E-mail [email protected]
Socialminister Karen Hækkerup – E-mail [email protected]
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen – E-mail [email protected]
Sundhedsminister Astrid Krag – E-mail [email protected]
Finn Sørensen (EL) – [email protected]
Maria Ventegodt Liisberg, Ph.d. Llm--> // Leder af handicapteamet, Ligebehandling [email protected]

Venlig hilsen

Benny Gerhard
__________________


Jeg har det som BLOMMEN i et æg, kun "SKALLEN" adskiller mig fra livet. (Benny G)
Benny Gerhard er ikke logget ind   Besvar med citat