Se enkelt indlæg
Gammel 31-12-2011, 02:22   #20
Lotte68
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 18-11 2010
Indlæg: 318
Styrke: 14
Lotte68 er ny på vejen
Jeg fik endelig hjælp med min klage til Ankestyrelsen og sendt den til BAN.
Den er dog temmelig lang, men kunne ikke gøres kortere, og heller ikke bedre tror jeg egentlig.

Afslutningsvis remser jeg alle punkter op som kan have generel og/eller principiel betydning fremover for andre sager, så hvis den når Ankestyrelsen, er den temmelig ligetil.

Jeg har ikke vedhæftet alt muligt lægeligt, kun citeret så alle mine lægelige udtalelser står i en lang række som modsiger BAN's lægekonsulent hele vejen igennem.

Jeg har jo fået aktindsigt, og ser ingen grund til igen at indsende alle papirer de lige har sendt til mig, kun at citere fra diverse, og så hvis sagen bliver videresendt til Ankestyrelsen, søger jeg aktindsigt der, så jeg kan se at det hele er videresendt til dem.
Kun BAN's lægekonsulent's udtalelse har jeg vedhæftet min klage, da den er omdrejningspunkt for dette afslag. Denne subjektive vurdering af lægekonsulent Kim Engfred, grebet ud i luften uden basis i ét eneste af mine lægelige papirer, er det eneste der står for troende i afslaget fra BAN.

Nu hvor denne deadline ikke er over mit hovede mere, har jeg endelig tid til at få hjælp til klagesagerne til patientombuddet over de to freelance-speciallæger, som Jobcenter ansatte til at stemple mig som hypokonder.

Det bliver heldigvis ikke noget problem, da jeg jo har diktafonoptagelser af undersøgelsesforløbende.

Lige til skræk og advarsel omkring højt betalte jobcenter-speciallæge-freelancere - et uddrag af chokerende udtalelser fra mine optagelser på diktafon:


Ortopæd i albuer og knæ Jørgen Friis siger til mig indledningsvis i undersøgelsen:
"Det handler om hvordan man opfatter smerter, for det er hjernen der opfatter smerter, så det handler om hvem du er.
Du har smerter på grund af din personlighed.
Du har smerter på grund af den du er.
Det har at gøre med sådan som DU er!!!"

Der havde jeg været hos Friis i under 5 minutter, hvor han udtalte ovenstående.
Endvidere fortsatte Friis, spurgt ind til om han da mener alt smerte er psykisk:
"Ja smerte handler jo om hvordan man opfatter smerten….sådan en fakir kan jo f.eks. ligge på en bænk med søm uden det gør ondt på ham".
Mig meget chokeret: " Øh a hvad for noget???"
Jørgen Friis: "….Jaaaa altså, jeg siger jo ikke at det er alle der kan det, altså det er kun meget få der kan det, så det er det slet ikke."


Diktafonoptagelsen af arbejdsmediciner Marianne Borritz Speciallægeundersøgelse:

Borritz:
"Når jeg foreslår smerteklinik, så er det…jeg kunne godt tænke mig din medicin blev optimeret, så den er mere hensigtsmæssig."
(her taler hun om Liaison, self. psykofarmika)

Endvidere:

Borritz:
Når man har haft smerter så lang tid, så får man…...det er som om dine impulser i hjernen er blevet....skal man sige overbelastede.
Dine nerver og dit væv i hjernen bliver sådan irriterede, sådan at du måske oplever et stærkere smerteindtryk end det ellers ville have gjort."

Jeg nævner jeg ikke kan styre min smerte psykisk, og jeg tit får pludselige smertejag, men Borrtitz svarer mig ikke på det.

I henhold til Liaison psykiatrisk forskningsenhed:

Borrtiz:
"Det er slet ikke arbejdsevnen jeg snakker om, det er bare behandling af dine smerter, som jo er meget vigtigt, så længe man ikke vil operere, så er det noget du må lære at leve med."

Men hun skriver noget andet om Liaison og min arbejdsevne i sin, for jobcenter "gode" men usande speciallægeerklæring.

Og hun stempler mig som hypokonder, skønt der INTET er at komme efter i min optagelse om hypokondri overhovedet!!!
Men hvis alle med smerter gennem længere tid bliver hypokondere, altså når vores smerter er vedvarende, så ophører de med at være fysiske, og så bliver de psykiske.

Jeg har spurgt flere TERM-læger om hvornår denne "transformation" finder sted i forløbet, altså hvor længe man skal have haft ondt før det bliver indbildt, men har desvære pudsigt nok ikke kunne få et svar på dette spørgsmål overhovedet.

Men bare til alles information - hvis I har smerter igennem længere tid, ligegyldigt hvad I fejler, så er i hypokondere, så fik vi da det på plads.

Ifølge lægehåndbogen er kun 0,2-1,3 % af den vestlige befolkning hypokondere, men nu er vil allesammen hypokondere, bare at vi lige ved det, så vi kan få rette behandling.

De læger der påstår dette om smerter, skulle prøve at fortsætte deres "flotte" arbejde med en masse syle boret ind i nakken, så gad jeg godt se dem psyke smerterne væk, da det jo hurtigt bliver psykisk, og man jo generelt bare kan psyke smerter væk.
De ville ikke holde i 5 min., før de ville ligge og skrige på gulvet af smerte, så gu' tror de da ikke selv ét sekund på deres indbildning med TERM.

Hvis en læge nogensinde siger sådan til mig igen, vil jeg bede vedkommende demonstrere det ved at stikke en syl i hånden på sig selv og vise hvordan man transformerer denne smerte til ikke at gøre ondt.

Hold da op jeg kunne spare mange penge på smertestillende og alle de bivirkninger det giver mig, hvis bare jeg kunne lære den der hokuspokus kunst der.


P.S. Tak for info Karo, med mere om de suspekte metoder der undevises i til Jobcenteransatte.
Lotte68 er ikke logget ind