[LUM]

Sådan har jeg det også, de der unger gør en STÆRK, man finder kræfter man aldrig ville have fundet uden ungerne.

Hos mig ses det meget tydeligt på rodet og rengøringen, det er noget af det jeg har det temmelig svært med, ikke fordi jeg ikke gerne vil have et nogen lunde ordentligt hjem, det er bare svært for mig at overskue, og så er det nemmere at finde på "dårlige" undskyldninger for ikke at få det gjort (overspringshandlinger)

Før ungerne var her jævnt dårligt over det hele, nu er der rum der ligner LØGN til fordel for at der i de mest synlige rum er som man nu kan forvente i et (2 fuldtidsjob) hjem med 3 unger i alderen 3-8 år, men jeg er lidt tvunget til at vælge, for jeg magter bare ikke at holde det som jeg aller helst gerne vil, og da slet ikke med 3 unger, de roder og sviner selv sagt også, men samtidig var det ikke for dem, ville det heller ikke være så højt på prioriteringslisten som det er.

Men jeg tænkte nok at det er i samme stil med dep ramte, at de godt gider, men simpelthen bare ikke kan overkomme/skue det, og så "bare" får formuleret sig forkert ved at sige at man ikke gider, fordi det er mange gange nemmere både at sige og forholde sig til. Dog tror jeg at dep ramte oplever en langt større følelse af ugidelighed end fx jeg gør, for mig er det spredt mere jævnt, mens dep ramte har det hele på en gang som en kæmpe stor sort MUR.

Nå men tilbage til emne; disse mennesker bliver ramt af det nuværende system, og ikke mindst af omverdenen af holdningen om at de BARE er dovne, bla fordi vi stadig lever alt for meget i fysisk og synligt, ellers er det ikke ægte, verden, både inden for sygehusverdenen, men endnu mere ude i bland de dødelige, så systemet er ikke rigtigt giret til usynlige ting uanset om det er fysisk eller psykisk.
Men et inden eller systen, vil ramme endnu mere, både fordi det endnu mere vil fremhæve tanken om at det SKAL kunne ses, for ellers er det ikke ægte, det er ikke ægte hvis jeg siger at jeg ikke gider, for i en inden eller verden vil den formulering blive misforstået endnu mere forkert end det bliver nu, selv om at jeg så har ADHD diagnosen til at bakke mig op i at det reelt ikke er det jeg mener, ud over at den gruppe som mistænkes for måske at have "noget" pr automatik vil ryge til kan siden, frem for som nu, hvor nogle (trods alt) samles op af måske kan, og trods alt kan forlanges at det bliver undersøgt.

Der har jeg faktisk lige hørt om en ADHD´er (viste det sig at være) som blev samlet op, fordi vi har den der måske mulighed, det var MEGET imod hendes vilje, hun fejlede absolut INTET, og hun var RASENDE over at blive stillet over for et krav om udredning og behandling, og er stadig stik tosset på systemet ikke så meget over at det blev forlangt at der blev fundet ud af hvad der forhindrede hende i at passe et alm job, men over kravet om behandling (hvilket jeg nu godt forstår) men på den anden side, havde hun selv fået lov at bestemme var det jo aldrig blevet opdaget at der er en grund til at hun ikke magter et alm 37 timers job, så ville hun leve som evigheds KHJ´er, frem for som nu, være godt på vej mod fleks.
Dog tager hun ikke medicinen fast, men for hende gør det nu heller ingen forskel i forhold til arbejdsevnen (hvilket nu sjovt nok slet ikke overrasker mig, i det det afhænger meget af hvor ens områder er, om det hjælper eller ej, og jeg er selv en af de hvor det ikke har nogen effekt på arbejdsevnen, det fjerner ikke mine bariere det gør dem heller ikke mindre, jeg gør stadig de ting som er "dumme" om så jeg æder nok så meget medicin) hun har jo taget det fast (det skulle/skal hun jo) så det er bevist at det ikke giver nogen ændring hos hende, men alligevel forlanges det at (hun og jeg og mange andre) SKAL! og det er jo så DER det går galt, for rigtig rigtig mange i vores nuværende system.

Fint nok man kan tvnges til en udredning, men den der med at tvinge folk til medicinering og behandling folk absolut ikke føler nogen forbedring ved... fair nok det forlanges at man gør forsøget, også med forskellige typer af medicinering og evt behandling, men forlange at man skal når man ikke selv føler og andre ikke oplever, nogen forbedring, der står jeg altså af, bla fordi jeg ved fra mig selv at hvis jeg oplevede det virkelig virkede og rykkede så jeg kunne arbejde, så ville jeg s q også benytte mig af det, så ville jeg da have det mange gange bedre, og hvem ønsker ikke at have det godt?? Der til ses det på de som har glæde af det, ofte forsøger de at holde op, fordi de har fået det så godt at de tror de kan undvære, men så snart det går op for dem at de ikke kan undvære, at de får det dårligt springer de tilbage til medicinen/behandlingen uanset om det påvirker arbejdsevnen eller ej, det er slet ikke DET det handler om for "os" det handler om at have det godt og være vel fungerende (så vel man nu kan) og for de fleste af os indebærer det også at kunne arbejde aller helst fuld tid, for det gør os mere normale, og hvem søger ikke normaliteten?? Det gør langt langt de fleste lige meget om der er tale om fysisk/psykisk eller synlig/usynlig "ting" folk døjer med.

Nej lad os endelig bibeholde en mellem ting, hellere som det er end inden eller system, om end jeg så bestemt drømmer om at vi som samfund (og system) bliver bedre giret til de usynlige ting.