Tak Hannepanne..
Det nemlig korrekt beskrevet kort det du skriver .. Rigtig svært at leve i...
Jeg går også til psykiater.. Han styrer min medicin.. Dog er jeg ikke god til at
ringe til ham når jeg burde.. Har svært ved at tage kontakt til andre for at
dække "mine behov"
Psykologen er nu blevet til parterapi for nogle måneder siden, da jeg ingen vegne kom
hos hende alene.. hun sagde at når jeg ikke opnåede bedring på de mange gange så
var det bedre at inddrage min kæreste som jeg har været sammen med i 10 år ..
For forholdet lider jo bestemt også overlast... og hun inddrager ham fordi det kan tænkes
jeg vil få det bedre hvis vi som par sammen kan få det bedre..
Jeg føler dog ikke det virker.. men altså jeg har ingen valg.. Jeg prøver alt jeg tilbydes..
Jeg har også gået til smertelæge pga mine fysiske lidelser og det rigtig svært for mig
at holde dem ud nogle dage når det hele bare er værst...
- er henvist til reumatolog- for anden gang- den første konkluderede bare jeg måtte
leve med mine smerter og intet kunne gøre.. nu skal jeg scannes ordentligt hos en anden reumatolog efter smertelægens anbefaling.. Håber det giver bare lidt hjælp...
For det hårdt at leve BÅDE med smerter fysiske OG psykisk.....
Jeg synes bare det så hårdt ikke at magte alt det vigtige jeg burde..
Det jeg bruger mest af min tid på når jeg har eller kæmper mig til overskud
er at lave scrapbooking.. Det er min terapi.. Jeg har et par venner jeg kan mødes
med og sidde og lave det sammen med, fordi jeg ved det vigtigt at bevare nogle
sociale samværs timer og det gør jeg oftes på den måde... Det roligt og ikke noget
der kræver jeg skal rende rundt.. kan tage det i mit eget tempo
Jeg føler bare virkelig sådanne dage som idag, at jeg aldrig kommer ud på den anden side... For jeg aner ikke hvordan jeg skal komme det..
Jeg kan ikke dyrke motion og gå ture rigtigt.. har smerter ved blot få meter så skal stoppe mange gange og ligge på sofaen hjemme bagefter...
Bare det at følge min søn til skolebussen om morgenen og være ude at handle er en fysiske belastning der plager mig.. Jeg er stædig og gør tingene fordi jeg ikke vil finde mig i at jeg ikke kan.. Men jeg betaler også prisen for det efter jo.. desværre..
Så for mig er det ingen mulighed med motion selvom det siges det hjælper på depression