Citat:
Oprindeligt indsendt af MTVRV1
Ja jeg har været uden offenlig indtægt i 15 måneder er det måske fair
|
Skal vi tage hul på den "byld", er det i min optik ligegyldig om indtægten kommer fra en privat forsikring eller den offentlige kasse -
alle bør have et forsørgelsesgrundlag, der giver dem tag over hovedet, tøj på kroppen og mad i maven plus lidt til det løse svarende sammenlagt ialt til et beløb angivet af EU's fattigdomsgrænse.
Forslag:
---------
1)
Alle skal som
retsbestemt udgangspunkt
sikres et minimums forsørgelsesgrundlag, der ikke ligger under EU's fattigdomsgrænse [1].
2) Garantien indføres
uden ydelsesdifferentiering.
3) Sparet administration ved den nu eksisterende undersøgelses- / kontrolordning mv. sløjfes tilbage som betalingsbidrag til ordningen nævent under pkt. 1 og 2.
Bemærkning:
---------------
Ad 1:
I dag er der mange forskellige ydelsesniveauer strækkende sig over: kontanthjælpshullet, starthjælp, kontanthjælp (alm.), brøkpension, førtidspension (ny / gammel ordning), folkepension (m. eller uden tillæg), sygedagpege, flexjobordning, tabt arbejdefortjeneste v. pasning af handicappet barn osv.
Vedr. nogle ydelser størrelse vægtes det også, om ydelsesmodtageren er "reelt enlig".
Ad 2:
Det kan givet altid frembringe stormfulde diskussioner, om der, ift. en offentlig forsørgelseslovgivning, skal inkluderes et differentieret ydelsesniveau med afsæt i, at der bør tillæges "forskel på folk", alt efter deres individuelle indgang til udløsning af forsørgelsesgarantien.
Så hvorvidt der skal indføres en
differentieret ydelsesgaranti, vil der formodentlig være delte meninger om (både hos de der i dag modtager en ydelse såvel som fra politisk og anden side).
Men skal der indføres en generel garanti for et minimums forsørgelsesgrundlag til alle, da kommer man næppe igennem med en differentieret ydelse.
Samtidig skal man i diskussionen - som Experimental er inde på i et indlæg - huske på, hvor beskedent den offentlige nettoudgift til fx en førtidspension eller anden offentlig forsørgelsesydelse reelt er, når man indregner det ydelsesmodtageren sløjfer tilbage af den modtagne ydelse til fælleskassen på forskellig vis.
Og syge / handicappede mennesker uden en egentlig arbejdsevne / uden for arbejdsmarkedet, de bidrager ikke ikke selv til en nævneværdig merproduktion af samfundsværdier, dvs. tabet i bidrag til merproduktion er her ubetydelig - hvad enten de er placeret i "det sorte hul" eller modtager en tilfældig offentlig forsørgelsesydelse - dvs. man kan tillade sig at rette fokus på samfundets reelle nettoudgift til forsørgelse af gruppen.
Ad 3:
I dag går der utrolige mange ressourser tabt til nytteløs og uproduktiv sagsbehandling, mere eller mindre omkostningstunge "administrative" helbredsundersøgelser (dvs. us. uden et egentligt behandlingssigte eller en egentlig behandlingseffekt), kontrolordninger mv., dertil lagt en øget sygeliggørelse og nedslidning af borgeren, der kværnes igennem et massivt krav & pres fra et system, der typisk viser sig renset for indføling og anstændighed over for den enkelte borgers livssituation (lovbrud i sagsbehandlingen, et asymmetrisk magtforhold m. overgreb mv springer i erindring).
Papirnusserne og skrankepaverne med de dertil krævede egenskaber (Milgram eksperimentet i erindring) breder sig selektivt under den aktuelle konstruktion.
Den menneskelige og økonomisk omkostning ved den aktuelle process spares ved omlægning til en retsbestemt forsørgelsesgaranti til alle.
Tilføjet:
---------
Den foreslåede ordning skal forstås sådan, at dersom en borgers forsørgelsesgrundlag falder under det angivne niveau, supplerer ordningen
op til niveau.
Eks. 1:
Grænse: DKK 120.000 p.a. efter skat
Borgerens forsørgelsesgrundlag efter skat: DKK 100.000 p.a
Offentlig betalt suppleringsydelse: DKK 20.000 p.a.
Eks. 2:
Grænse: DKK 120.000 p.a. efter skat
Borgerens forsørgelsesgrundlag efter skat: DKK 200.000 p.a
Offentlig betalt suppleringsydelse: DKK 0 p.a.
Derudover skulle man måske se på en genindførelse af en størrelse der beregnde det reelle forsørgelsesgrundlag med afsæt i reduktion af spekulation i at nedbringe indkomsten efter skat, herunder indregnede en procentdel af formuer over et bestemt niveau som "forsørgelsesgrundlag".
I "gamle dage" haved man Socialindkomsten, der AFAIR dækkede over præcis det forhold.
Det for at undgå, at de af os der har muligheden, vi justerer "forsørgelsesgrundlaget" ned igennem bevidst manipulation.
Note:
------
[1]
EU's fattigdomsgrænse angives at ligge ved ca. 120.000 kr
efter skat.
OECD har opsat en fattigdomsgrænse ved en disponibel indkomst (efter skat) på ca. 100.000 DKK p.a. (~ 8400 DKK pr. månede) omtalt bla i flg. artikel:
http://ekstrabladet.dk/kup/dinepenge/article1389577.ece